Mouse Guard Sonetring

Der er kommet en del gode kommentarer på min Stå i stampe post, hvilket jo altid er godt for den generelle livsglæde. En af dem er Johs’ Mouse Guard udfordring, som jeg nu opgradere til en seperat post, så den kan få den plads den fortjener. Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke har besluttet mig for at gøre det endnu, men det er noget jeg overvejer. Derfor denne post til at muse lidt over det, og opfordre jer, til at komme med jeres input. Men først giver jeg ordet til Johs (direkte citeret fra hans kommentarer):

Først skrev Johs ret løst:

“Men jeg tænker du måske skulle lave et opera-projekt a la Thomas Munkholts. Thomas skrev 7 warhammerscenarier i løbet af 7 måneder. Hvert scenarie måtte ikke tag mere end en uge at skrive. De havde også et max antal tegn (måske 8 sider). Han tog udgangspunkt i forskellige guder fra Warhammerverden og emneord. Det endte med nogle måske lidt ufærdige, men megaseje ideer. De var inspirationen for min idé til Imperie-samlingen.
Måske skulle du lave 7 Mouse Guard scenarier a la dem i grundbogen? Det ville være anderledes end det du normalt skriver.”

Som svar på mit svar, kom manden så med denne uddybning:

“Mouse Guard:

Jeg har tænkt mere over det. Det jeg ville gøre var at skrive fem scenarier (og skrive dem helt ligesom scenarierne fra grundbogen og de tre ekstra i boxen) i en scenarie-krans. En scenariering er lidt ligesom en sonet-krans (og læs Sommerfugledalen af Inger Christensen).

I hvert scenarie er der fire spilpersoner. En spilperson fra scenarie 1, er også spilperson i scenarie 2. En anden spilperson fra scenarie 2 er også spilperson i scenarie 3. osv.

Fx:
Scenarie 1 har spilpersonerne: BO, jens, peter og JON.
Scenarie 2: JON, geo, ørum og FRANK.
Scenarie 3: FRANK, trine, mette og JETTE.
Scenarie 4: JETTE, søren, thomas og BO (som så er med i scenarie 1).

Også er der det femte mesterscenarie (ligesom mestersonetten) med spilpersonerne: BO, JON, FRANK og JETTE.

Scenarierne kan være forskudt i tid og sted. De må gerne være meget forskudt – fx både et scenarie med JON som meget ung og to med ham som meget gammel.

Inspirationenskilder (femdelinger hvor man du kan bruge et til hvert scenarie):

Elementerne: Jord, Vand, Luft, Jord og Æter

De fem søjler i Islam: (Tro)bekendelsen, Bønnen, Almissen,
Fasten og Pilgrimsfærden.

Årstiderne: Forår, Sommer, Efterår, Vinter og Forår (igen).

Femkamp (sport, kvindernes): Hækkeløb, Kuglestød, Højdespring, Længdespring, Løb.

Erkendelsesområder: Religion, Filosofi, Videnskab, Politik og Kærlighed.

Find selv på flere.”

Se det er jo svært at stå for. Og jeg kan ikke lade være med, at begynde at se historier og muligheder i det. Det er nogle fede rammer og benspænd, og hvis man vælger det rigtige tema, kunne der komme noget sjovt ud af det, om ikke andet for mig i hvertfald.

Jeg tænkte oprindelig også selv på årstiderne, men synes faktisk, at det næsten var for let, da det er så central en del af Mouse Guard verdenen. Selv tænkte jeg på de syv dødssynder, men igen de er efterhånden brugt før. Men De fem søjler i Islam, den så jeg ikke komme, og hvad benspænd angår, så er det fandeme en udfordring. Jeg kan umiddelbart se historie mulighederne i Fasten, Almissen og især Pilgrimsfærden, men de andre bliver svære, nej vendt, jeg kan faktisk også se en mulighed i Trosbekendelsen. Humm det kunne være sjovt, fordi det ikke er set før, det er en pudsig og skæv tanke at kombinere Islam og Mouse Guard, og den slags kan jeg ikke stå for.

Men intet er sat i sten, det er ikke engang sikkert, at jeg gør det. Men nu vil jeg ligge og brygge lidt på det. Men I må meget gerne komme med foreslag: hvilket andre temaer kunne man finde, gerne nogle med fem elementer i. Endelig andre benspænd og tanker om projektet er velkomment.

4 tanker om "Mouse Guard Sonetring"

  1. johsbusted

    Jeg synes det lyder som en god idé 😉

    Prøv at læs ordene bekendelse og bøn i en ikke religiøs forstand, så har du to klassiske Mouse Guard scenarie. Du skal også huske at det blot er til inspiration.

    Og nu du efterspørger benspænd, så synes jeg hele samlingen skal hedde: “Det Nye Land”.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *