Bamsers mod på hyggecon – prof of concept

Spiltesten af Bamsers mod på Hyggecon gik over alt forventning, så godt at jeg nu rammes af den rædsel, at hvad end ændringer jeg laver, vil fucke scenariet op i tid til Fastaval, præcis som jeg gjorde med SystemPerfekt og Stjernetegn.

Det betryggende er dog, at selve scenariet virkede, det der bliver udfordringen bliver at skrive GM delen, som jeg ikke havde lavet til Hyggecon, da jeg selv spilledte det. Så der skal skrive til og ikke ændres ret meget på det eksisterende materiale, hvilket jeg er glad for.

Det er nok også første gang jeg har oplevet spillere, uden at det var fordi, jeg ikke kunne slippe dem, af egen fri vilje snakke så længe om et af mine scenarier. De kunne ikke holde op, jeg tillod mig at lytte med et par gange, hvor de fortalte om det til venner, og det var fedt et lytte på. Endnu mere overraskende så fortsatte de sgu på Facebook, da de kom hjem, da en af spillerne lagde et billede af den bamse han havde spillet (sin datters) op på Facebook, fordi vi andre skulle jo lige se den. Det var kort sagt et fedt hold, (tak).

Nu må vi så se, hvordan det går, når jeg åbenbart skal spilteste den i Århus for Martin, Oliver og Anne og end endnu ukendt kvinde til. Jeg tror de går noget mere kritisk til værks, og jeg er spændt på, om det også kan holde til dem.

Kong tudse og luftpiraterne
Jeg overvejede også at kalde dette indlæg for: Kong tudse og luftpiraterne, fordi det var de to absolut sejeste væsner der opstod undervejs (okay havelange slangen var også sej). Luftpiraterne opstod da spillerne på skift skulle fortælle et eventyr de havde haft med Anders, som en opvarmningsøvelse. De skulle blot undervejs beskrive et rum i huset samt et fatastisk væsen de mødte. Det virkede godt, fordi det gav mig nogle ting at trække på som GM. Så da de skulle snige sig igennem stuen, var det vigtigt de ikke vækkede luftpiraterne, som sov oppe på flyglet.

Men lige så fedt var skabelsen af Kong tudse under vasken i køkkenet. Bamserne skulle bruge vaskebaljen til en døddrukken bror, og da jeg frit lod dem få dem, udbrød en spiller: “Jamen gemmer der sig slet ikke noget i den?” Mit svar var: “jo, selvfølge gør der det.” Så genfortalte jeg scenen, og sagde: sig det første der falder jer ind: “…Og i vaskebaljen sidder en…?” “Tudse” udbrød en spiller straks. Det var perfekt, jeg byggede en smule videre på den, gav den en stemme og så var endnu en opgave skabt. (De løste den, ved at overtale tudsen til at opgive sit kongerige (vaskebaljen), fordi der var en kysselysten prinsesse inde i stuen.)

Men det var fedt, at se hvordan den slags spontan improvisation kunne give en af de fedeste NPC’er i spillet. Det er helt klart et værktøj der skal skrives ind, og kan bruges af GM, hvis der er behov for et spontant væsen eller ligende.

Eventyr og følelsesporno
Det jeg er mest glad for, er at spillerne under debriefingen flere gange, uden at jeg spurgte dem, vente tilbage til, hvor fedt det havde været at skifte mellem bamsernes barnlige eventyr og den følelsestunge socialrealisme om familiens problemer. Da det sidste ord var sagt, blev der vredt råbt: “følelsesporno!” efter mig, men med et smil.

Det er ikke et let scenarie, men det er heller ikke et for tungt scenarie, det lyder til, at der er slået en fin balance mellem det barnlige og det voksne. Men igen det ligger meget pres på formidlingen til GM, da denne balance skal opretholdes, selv når andre står med det.

Der er heldigvis nogle overraskende midler til brug:

  • Læg din bamse væk: Det virkede sindssygt godt, at bede spillerne ligge bamserne væk når de skulle til at spille en scene med familien. For det første var det et godt overgangsritual, men samtidig var det også bare fedt at se det fortvivlede udtryk i spillernes øjne, fordi de nu vidste, hvad der ville ske, og skulle ligge bamsen væk, netop som de havde mest brug for den. Lettelsen over igen at måtte hive deres bamser frem igen, var lige så rørende.
  • Fra bord til semilive: Eventyrscenerne med bamserne blev spillet som bord og ord. Vi sad ned og fortalte livligt. Mens familiescenerne blev spillet som semilive, igen gav det et tydeligt skift, så ingen var i tvivl om spilstilen nu. Men samtidig virkede familiescenerne bare godt i live. Et trick tyvstjålet fra Tilbagefald.
  • Korte tunge scener: En spiller sagde, at da jeg præsenterede første scene: familien spiser morgenmad, og fokus skal være på konflikt og at man skal spille på det værste i sin rolle kompromisløst, så tænkte han: Åh gud skal vi så traske rundt i det i den næste halve time? Og blev gladeligt lettet da jeg cuttede efter to minutter. De følelsesmættede hårde scener kan sagtens have deres effekt efter blot to til fem minutter, så de skal vare lige præcis det, der er behov for og ikke et sekund mere, ellers bliver der blot tæsket langhalm på det. Endnu en udfordring til GM teksten.

Endelig roste de også alle det som jeg, og åbenbart også de scenarie ansvarlige var mest nervøs for: ville kampene mod mareridtene blive for ens? Og nej det var de ikke, de synes det var vildt fedt, at udfordringen fra gang til gang var så forskellig, og de aldrig vidste hvad de kunne forvente når de trådte ind i mareridtets verden. Hvilket er lige præcis tanken.

Bamserne, de skal være der
En darling jeg havde fået besked på at begrave var, at spillerne skulle sidde deres bamser under spillet, og som I kan læse, prøvede jeg det af med bamser til denne spiltest, og konklusionen er: der skal være bamser! For det første var det, som nævnt et godt ritual at ligge dem væk og tage frem igen.

Men det var også bare en fryd, at så på spillernes brug af bamserne undervejs. De knugede sig ind til dem, når det var farligt, de viste hvad de gjorde med bamserne, de aede dem holdte dem, kort sagt det virkede som jeg regnede med. Der skal sådan set ikke være nogen instruktion fra GM’s side, de skal blot være der, og så kan spillerne bruge dem som de vil, det skal nok komme naturligt. Jeg greb selv mig selv i at aer den bamse jeg selv havde med flere gange, når jeg kiggede på, hvad de lavede. Det er rent instinkt.

Men for at folk ikke kan spille scenariet, hvis ikke de selv tager en bamse med, bliver det med samme blandede løsning, som til Hyggecon: Det er tilladt at tage sin egen bamse med, men vi skal nok også udstyre folk som ikke gør med en bamse. Om det så er mig der skal uds og skaffe en ordenligt stak bamser, eller jeg vil overlade det til den enkelte GM ved jeg ikke.

Tid:
Scenariet tog lang tid, det er svært at måle på, og jeg glemte lidt, at holde øje. Men mellem 4 til fem timer, hvilket ja havde sat det til, men håbet det ville blive lidt mindre. Sagen er, at der er fire kapitler at komme igennem og opstarten tager også tid med introduktion og spilstile og skabelse af roller. Men jeg vil ikke skære nogle steder, jeg følte ikke, at der var overflødig tid, det blev holdt skarpt, det er bare et langt scenarie. Det er lidt usædvanligt for mig at arbejde med, men sådan er det. Det kommer til at fylde næsten en hel blok.

4 tanker om "Bamsers mod på hyggecon – prof of concept"

  1. Thais Munk

    Det var en meget fin og smuk oplevelse, så jeg takker da endnu en gang 🙂

    Jeg vil derudover gerne have billedet af giraffen, når han nu var så god til at se langt 😀 (ja, jeg er ikke på Facebook og ja, derfor beder jeg om specialbehandling..)

    Svar
  2. Thais Munk

    Ja, jeg hedder Thais og jeg er “Simon James Petitt”-fanboy….

    Et par yderlige kommentarer om dit smukke scenarie:
    Noget der også fungerede godt for mig var at vi selv skabte bamse-karakterne imens at familiens roller var fastlagte. Det gjorde også en stor forskel, for det understregede endnu en gang hvordan de to forskellige dele af scenariet fungerede. Der var relationer, tanker, etc. i familien, imens at bamse-arket kun bestod af spørgsmål, hvor man kunne digte videre. Det gjorde meget for indledningen.

    Mht det med bamser og om GMs kan tage dem med, så ville jeg foreslå at du beder dine GMs om at tage ekstra bamser med hvis de kan, samtidig med at spillerne bliver bedt om det. Så vil der forhåbentlig være nok bamser til alle spillere.

    Svar
    1. Simon James Pettitt

      Tak det vidste jeg ikke havde den effekt, men kan da godt se det, nu du siger det. Det er generelt blevet tydeligt for mig, at mine til tider ret tilfældige designvalg åbenbart passer godt sammen. At bamsernes verden er så detaljeret beskrevet i stort set alt i familiens er usagt, er lidt af det samme. Hvis det skulle laves som en film, er det lige før at familiens ville være i sort og hvid, mens bamserne i farver. (selvom det måske ville være at smøre for tykt på)

      Angående bamser og GM så er planen: at jeg støver nogle reservebamser op, GM opfordres til at tage med og spillere opfordres til at tage med, så burde vi være dækket ind.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *