BlackBox Cph III – overordnet

Så er jeg kommet hjem fra min første BlackBox CPH. Det er tredje gang, de har afholdt det, hvilket for mig siger noget om, hvor nyt dette format er, hvilket gør det rigtigt interessant at arbejde med. Det føles som om alle nye scenarier er pionererne og tilføjer noget nyt til genren. Jeg tror det var en anden deltager, som udtrykte det bedst, da jeg spurgte, om det jeg havde medvirket i, var “et typisk blackbox scenarie?” Svaret var: Der findes endnu ikke noget typisk blackbox scenarie.

(Et scenarie er inden for rollespil et kort meget planlagt rollespil, i modsætning til en kampange som udfolder sig over mange spilgange. Det kan sammenlignes med, at et scenarie er en film, hvor en kampagne er en tv-serie.)

Hvad er Blackbox?
Blackbox rollespil er kort sagt at spille rollespil i en blackbox, og en blackbox er et teaterrum uden en hævet scene. Det vil sige, der kan laves flere modifikationer, end man kan på en traditionel scene, især, som er tilfældet i nogle blackboxe, hvis tilskuerpladserne heller ikke er faste, så kan alt pludselig flyttet rundt og man kan have tilskuerne i midten, hvis det er det man vil.

Det det tilføjer til rollespil, er at man pludselig får total kontrol og lyd og lys, hvilket er to utroligt stærke virkemidler. Det kan både skabe en bestemt stemning, men også bruges til at signalerer ting til spillerne, så som tidens gang eller forskellige stadier i historien. I en af de ting jeg spillede i weekenden, Drengen og mælken, et barnligt eventyr, blev lyset for eksempel brugt til at vise om vi var i virkeligheden eller i hans fantasiverden. Det er hvad jeg vil sige i dette indlæg, jeg har skrevet mere om formatet her:

Hvad er BlackBox CPH?
BlackBox CPH foregår i København, på det der hedder Huset, et kulturhus, hvor alskens mærkelige ting foregår. Stedet har to blackboxscener, den store: Planeten og den lille: Bastarden. Planeten har faste siddepladser, men er stadig et ret stort teaterrum med fuldt lys- og lydudstyr. Bastarden er godt navngivet, det er et lille snørklet rum, med stolper midt i det hele. Ikke det bedste teaterrum, men brugbart. Det er kun de scenarier, der bliver sat op i Planeten, hvor publikum er tilladt. Der er simpelthen ikke plads til dem i Bastarden.

Det vil sige, der kan være to scenarier i gang ad gangen, kongressen løber fra fredag aften til søndag. Med en afvikling fredag og to resten af dagene, hvilket altså giver plads til 10 scenarier. Det lave tal er simpelthen fordi, at det tager så lang tid at sætte op til det enkelte scenarie, da lys og lyd jo er forskellig til hver enkelt forestilling.

Men 10 virkede også som rigeligt, jeg stødte ikke på nogen, som spillede mere end to spil. Det er simpelthen så krævende, at man ikke orker meget mere, men så kan man jo vælge at overvære en opførsel, og slappe af der.

Det er som sagt kun tredje gang, at der afholdes blackbox i København, og det er så vidt jeg ved det eneste sted i Danmark det holdes. Udover det ved jeg, at der er Grænselandet i Norge og Scenariefestivallen i Sverige, som også har blackbox på programmet. Og det er problemet ved blackbox, fordi det kræver en blackbox, er det ikke noget man uden videre kan smide ind på andre rollespilskongresser og -festivaler.

Min oplevelse
Jeg spillede to scenarier og overværede et tredje. Jeg vil give hvert af de tre sit separate indlæg, som jeg er begyndt på ved Fastaval, en anden rollespilskongress. Men jeg vil dog lige kort nævne dem her, da de giver et ok indblik i, hvor forskelligt blackbox scenarier faktisk kan være:

Drengen og mælken
Handler kort sagt, om en dreng på 5 år, som bliver sendt ud efter mælk. Det er første gang, han er ude på egen hånd. Han har, som alle børn, en livlig fantasi, og den mondæne opgave bliver et fantastisk eventyr for knægten. Scenariet trækker på børneserier som Alfons Åberg og jeg synes også det mindede om Thomas og Tim, hvis nogen kan huske dem, ellers så se her: Det scenariet især tog fra disse barndommens lege, var at fantasi og virkelighed blander sig sammen i børns leg, og at de fint kan håndtere at denne sko altså på en gang er en sko og et skib.

The Boy and The Milk 09 (Thurøe) (1)

Sakrofæ
Dette var det scenarie, jeg kun overværede. Selvom reglen er, at man som publikum kun må se selve scenariet, men ikke workshopsne, fik jeg lov til også at overvære workshopsne op til Sakrofæ. Normalt når man deltager i en workshop, har man ikke tid til at tænke over, hvad arrangørerne gør og tankerne bag og sådan, så det var en fed oplevelse, at få lov til at overvære dette, og meget bedre kunne observere, hvordan andre gør.

Selve scenariet handler om en gruppe mennesker, som var lukket inde i en bunker efter en altødelæggende atomkrig. Det handlede ikke om denne krig, det var blot for at få dem til det scenariet handler om: nemlig at komme til en accept af døden. Spillerne fik af vide, at når de begyndte, ville de vide, at de ikke kom ud, de ville dø i denne bunker, igen det handlede ikke om at de skulle dø, det scenariet spillede sig henimod var accepten af denne skæbne, og hvordan man behandler det chok.

DSC_7654

Begyndelsen
Det andet scenarie jeg medvirkede i. Jeg er ret spændt på, hvad jeg gør, når jeg skal skrive et indlæg om dette, fordi lige meget hvad, så kommer det til at lyde meget underligt, men det var en ualmindelig fed oplevelse. Det er måske endnu mere svært at beskrive kort, så hold øje med den fulde tekst.

I Begyndelsen spillede man nogle mystiske væsner som vågner og gradvis opdager deres omgivelser. Det er et meget sanseligt scenarie, blandt andet fordi man har bind for øjnene, så der komme pludselig fokus på ens andre sanser. Da jeg meldte mig til, troede jeg historien om de blinde dyr, blot var en løs historie smidt på et eksperiment om at spille rollespil i blinde.

Men faktisk fungerede scenariet godt som helhed, det hele var tænkt godt sammen og gav en samlet oplevelse og en rigtig sød og meget individuel historie om ens eget lille mærkelige væsen. Men som sagt, svært at fortælle videre, men jeg vil prøve i et kommende indlæg.

Alt det andet
Udover det kan jeg sige, at BlackBox Cph var meget hyggelig og socialt, med en masse snakken med både folk jeg kendte og nye ansigter. Det var imponerende at se, hvor mange der kom fra de andre nordiske lande. Jeg kan varmt anbefale at tage til det. Jeg var nervøs for, om jeg nu var god nok. Men det jeg indså var, at det gør faktisk ikke noget. Den stærke fokus på workshops gør, at alle kan være med, fordi hvad end man skal spille bliver grundigt trænet inden.

Kan folk som aldrig har spillet rollespil før deltage i et blackbox? Se det er et godt spørgsmål, men vel lige så vel, som de kan deltage i alt andet rollespil. Altså måske dem der står for det lige skal være opmærksom på det, og ikke bruge for mange interne begreber. Men hvad synes I? Kan alle kaste fra ingen erfaring i rollespil ind i et blackbox scenarie?

2 tanker om "BlackBox Cph III – overordnet"

  1. jacobsn

    Fint lille indlæg Simon.
    Jeg gerne vil høre mere om din oplevelse af scenarierne, men det kommer forhåbentligt i et andet indlæg.

    Ang. nye spillere, så vil jeg mene det er nemmere for folk der ikke har spillet rollespil før og ikke har nogle fordomme om rollespil at spille blackbox rollespil. Normalt kan man til et “almindeligt” rollespil kræver at man som spiller kender til verden, spilteknikker o.lign. Men det har du ikke brug for til blackbox fordi du bliver introduceret til det hele hvis det er nødvendigt.

    Svar
    1. Simon James Pettitt

      Hej Jacob og mange tak
      Ja hvert af de tre scenarier får deres eget indlæg, som jeg har fået for vane på Fastaval.

      Og angående nye spillere, ja den holdning har jeg også. Dog hjælper det, tror jeg, hvis de har en eller anden baggrund i eller forståelse for dramaturgien.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *