Evalueringen af Bamsers mod

Som nogle ved, så lykkedes det dommerne i år, at få feedback ud på utrolig kort tid, og inden synopse deadlinen. Hvilket er vildt fedt, jeg har med glæde læst min feedback og det har sat mange tanker igang.

Det var hård men retfærdig feedback, heldigvis kom Fastavals overordnede evaluering samme uge, og det var god læsning for mig. At selvom scenariet haltede steder, så var der altså alligevel mange mennesker, som valgt at nævne bamsers mod blandt deres bedste oplevelse på Fastaval. Og nogle af de ting de skriver wow, stor optur. Jeg har lyst til at citere dem, men da det jo er anonyme undersøgelser, må jeg hellere lade være.

Først vil jeg rose dommernes feedback, som de selv skriver, så er den ret hård mod mig, og det beklager de, fordi de kan se, jeg har lagt meget tid i det. Men de holder deres feedback sagligt og med fokus på fremtiden, på hvad jeg kan lære af det, og jeg kan åbenbart lære meget.

Formidling
Håndværk, håndværk, håndværk. Scenariet led under simpelthen at være dårligt skrevet. De går hårdt til mig her, for langt, for snørklet, for mange stave og slå fejl. Det er en ting, jeg vil prøve at sætte fokus på, næste gang jeg skriver. Men det er også første gang i lang tid jeg har skrevet et scenarie, der krævede meget formidling, men jeg gik overbord. Der er ingen tvivl om, at jeg havde forelsket mig blind i scenariet. Næste gang skal jeg sørger for at få andre til at læse det kritisk igennem.

Fortælling
Det er sjovt, da det er denne der var scenariets styrke, at der også er en del af sætte finger på her. De påpeger med rette at scenariet gentager sig lidt og er ret rigidt i sin struktur. Fire mareridt, fire scener op til mareridt fire scener efter mareridt. Kigger man på det med spændingskurven in mind, så er det ikke ret godt, der mangler udvikling og twist. Jeg tror måske ikke, jeg ville ændre det dog. Fordi uden at vide det, så havde jeg nemlig en anden fortællestruktur i hovedet: nemlig de traditionelle folkeeventyr, som jo netop er bygget op omkring gentagelserne, men med udvikling. Skulle jeg gøre det igen, ville jeg nok gøre det tydligere, at dette er et eventyr ikke en Hollywood film.

Virkemidler
Se her er det eneste sted jeg faktisk er uenig med dem, eller uenig med dem på et ud af flere punkter. De andre er fair nok, jeg lader spillerne selv bygge deres bamse rolle, men får ikke trukket nok på det de skaber. Men de kritiserer mig også for ikke at indrage de bamser spillerne selv sætter med. Jeg overvejede at lave en teknik med dem, men kom ikke på nogen god, og droppede det faktisk efter spiltesten. Fordi det viste sig, at bamserne er en teknik i sig selv. Der sker noget med os, når vi sætter med bamser, folk begyndte at bruge dem, de var en teknik i sig selv, og havde ikke brug for, at få noget presset ned over sig.

Men som jeg startede med at sige, det er virkelig god feedback, så konstruktiv. Det sammen med namedroppingen fra den store evaluering giver mig virkelig lyst til at skrive igen. Så tak for det.

En tanke om "Evalueringen af Bamsers mod"

  1. Pingback: Bamsers mod 2? – I mareridtenes land | Simons scenarie sludder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *