Hvad er Blackbox?

Jeg er netop kommet hjem fra BlackBox Cph III, og beskriver det i et kommende oplæg, men da jeg skulle beskrive, hvad blackbox er, endte det med at blive meget langt. Derfor får det sit eget indlæg. Dog vil jeg understrege, dette er min opfattelse af, hvad blackbox er, udfra hvad jeg har oplevet i weekenden og hvad folk har fortalt mig. Det kan være andre har en anden opfattelse, eller ved mere end mig. De folk er velkommen til at skrive det i kommentarerne.

Kort sagt:
Blackbox rollespil er kort sagt at spille rollespil i en blackbox, og en blackbox er et teaterrum uden en hævet scene. Det vil sige, der kan laves flere modifikationer, end man kan på en traditionel scene, især, som er tilfældet i nogle blackboxe, hvis tilskuerpladserne heller ikke er faste, så kan alt pludselig flyttet rundt og man kan have tilskuerne i midten, hvis det er det man vil.

Det det tilføjer til rollespil, er at man pludselig får total kontrol og lyd og lys, hvilket er to utroligt stærke virkemidler. Det kan både skabe en bestemt stemning, men også bruges til at signalerer ting til spillerne, så som tidens gang eller forskellige stadier i historien. I en af de ting jeg spillede i weekenden, Drengen og mælken, et barnligt eventyr, blev lyset for eksempel brugt til at vise om vi var i virkeligheden eller i hans fantasiverden.

De få fællestræk
Selvom man ikke kan snakke om et typisk blackbox scenarie, er der tilsyneladende alligevel visse ting der går igen: Det er altid liverollespil (altså hvor man gør og siger hvad ens rolle gør og siger), man kunne i teorien godt lave bordrollespil (hvor man siger hvad ens rolle gør og siger) i et blackbox, men det ville ikke give meget mening.

(Et scenarie er inden for rollespil et kort meget planlagt rollespil, i modsætning til en kampange som udfolder sig over mange spilgange. Det kan sammenlignes med, at et scenarie er en film, hvor en kampagne er en tv-serie.) (Dette indlæg bliver måske delt med folk, der ikke kender rollespil så godt, derfor denne og ligende noter.)

Workshops
Der er ofte meget workshop inden, til de ting jeg så eller deltog i var workshopdelen enten lige så lang eller faktisk længere end selve scenariet. Det giver mening da man både skal forklarer og øve de virkemiddler, der er i det enkelte scenarie, så som hvad de forskellige lys og lyde betyder. Samtidig hjælper workshop øvelserne deltagerne med at finde ind i netop den stil og tematik som det enkelte scenarie handler om. Jeg oplevede ikke, at der var preskrevne roller, kun at de blev skabt via workshop øvelser, men jeg kan ikke se noget til hinder for preskrevne roller.

Publikum
Man kan kort sagt betragte workshopsne, som det man normalt ville øve op til en forestilling. Og det bringer os fint videre til en anden ting ved blackbox: publikum. Det der gør rollespil specielt, er at vi på en gang både er publikum og deltagere i vores egen historie. Rollespil er for deltagerne og kun deltagerne. Faktisk er et publikum ofte uønsket, både fordi det bryder med illusionen, men også fordi man bliver mere selvbevidst, når folk kigger på en.

Men til blackbox er et publikum pludseligt muligt, både fordi nogle blackboxe har tilskuerpladser, men også fordi man kan skjule publikum bedre ved at holde dem i mørke og kun have lys på spillerne. Jeg må så dog indrømme, at blot viden om, at de er der af og til springer ind i en hoved på en, når man spiller og gør en selvbevidst, men det er forskelligt, hvor forstyrrende det er fra person til person.

Det vigtige er dog at huske: et publikum er allernådigst velkomment, men det handler ikke om dem. Som spiller skal man intet gøre for at underholde dem, det er stadig et rollespil, og der er stadig fokus på det interne spil, man prøver ikke at underholde dem, der kigger på. At det man spiller så nogle gange faktisk kan være interessant at kigge på, er noget helt andet.

For en udefrakommende er det nok de færreste blackbox scenarier, som man ville få meget ud af at overvære, men som en rollespiller er det faktisk utroligt interessant, at få lov til at se andre spille rollespil. Det kan bruges som inspiration til sit eget spil.

Videreformidling
En anden ting som overraskede mig, er måden man videreformidler blackbox scenarier på. Den som laver et scenarie, skriver nogle løse noter ned og sætter det op, ud fra disse. Dem der har medvirket, kan så få fat i disse noter og efterfølgende sætte det op selv. Sådan har det ihvertfald virket indtil nu.

Det begrænser til en hvis grad udbredelsen af formen, fordi man skal kende enten dem som designer spillene eller nogen som har medvirket i et spil, hvis man vil sætte et blackbox scenarie op. Jeg forstår godt tanken bag, det kan være svært at på skrift at formidle et blackbox videre, det er lettere at have oplevet det.

Men jeg er også uenig i det, jeg synes det er en uheldig begrænsning. Men det er vist ikke udelukkende sådan, til dette års BlackBox Cph var scenariet Sakrofæ en del af en nyudgivet bog: “Games from the Larpfactory”, der er en samling af scenarier, hvoraf nogle af dem er blackbox, sådan har jeg i hvert fald forstået det. Det var formidlet på en sådan måde, at alle burde kunne sætte dem op, og det vidste afviklingen i weekenden, at det kunne lade sig gøre.

At blackboxifisere
Ok jeg ved ikke om det er et ord. Men en anden ting jeg også har set folk gøre, er at tage normale scenarier og sætte dem ind i en blackbox og, hvad kan man sige, opgraderer dem, med de virkemidler blaxkboxen har.

I år var det tilfældet med Cirkus uden grænser, som kørte på dette års Fastaval. Jeg har desværre ikke hørt, hvordan det gik, men min fornemmelse er, at det er gjort med succes før. Men det er for at sige, at man behøver ikke nødvendigvis skabe noget helt nyt scenarie fra bunden til blackbox, man kan lige så godt tage noget allerede skabt, og sætte ind i blackboxen.

5 tanker om "Hvad er Blackbox?"

  1. Oliver Nøglebæk

    Dejligt indlæg, rigtig godt med lidt udefra perspektiv på blackbox kultur og lidt kig på hvordan det ser ud som ny!

    Der er dog et punkt hvor jeg ikke er enig: Jeg elsker at blackbox ikke er nedskrevne scenarier! Jeg hader at rollespil hele tiden bliver reduceret til ord på papir, når det er så levende og foregår på så mange planer der ikke er til at skrive ned. Bekæmp tekst-fascismen!

    For mig skaber den direkte overlevering større respekt om værket. Det er både mere direkte taget fra skaberens vision og har plads til andres fortolkning. Og man slipper for folk der bare sidder derhjemme, læser scenarier og harcellerer over dem uden at have spillet dem.

    Og i praksis er det faenme rart ikke at skulle have det hele skrevet klart flere måneder i forvejen for at lave et scenarie. Man kan tweake og forbedre hele vejen frem til spil. Et af de bedste elementer i Vrøvl kom fra en snak med Monica aftenen før. Det er meget, meget nemmere at lave scenarier for os der ikke synes det er sjovt at skrive.

    Svar
    1. Simon James Pettitt

      Jeg kan helt klart godt se fordelene i denne tilgang. MEN: det begrænser udbredelsen helt enormt og gør det svært at få nye med.

      Jeg synes også det er fint, at man ændre op til første opførsel og ændre mere for hver gang man sætter noget op. Denne dynamik mister vi nogle gange ved Fastavals skriftlige kultur. (Hvor mange af os har ikke sagt: jeg vil lave et rewrite, men aldrig få det gjort?)

      Men der må kunne findes en gylden middelvej, hvor man ikke er afhængig af at kende de rigtige, for at få adgang til at spille de gode blackbox scenarier.

      Iøvrigt vil min Far, som er tilhænger af ideen om gutenbergs parentes ville finde denne udvikling enormt interessant, da hans teori er, at vi med netværksamfundet vender tilbage til en tid fra før bogen til mundtlige overleveringer og hvor man ikke kan snakke om et færdigt værk. Men det er en anden snak.

      Svar
      1. Oliver Nøglebæk

        Okay, den vinkel kan jeg så ikke se. Hvordan får du det til at man skal kende de rigtige for at spille et scenarie? Blackbox CPH er jo et åbent billetsalg, så det er ikke adgangen der er begrænset. Er det i forhold til foromtaler og word-of-mouth? Eller bredt i forbindelse med kendskabet til at der bliver kørt scenarier?

        Giv mig i øvrigt lidt flere detaljer på hvem du mener “de nye” er, så vi kan kvalificere snakken.

        Ud over det, så er noget af det fede for mig netop at man har stor mulighed for reruns, idet skaberne af et scenarie har motivationen via chancen for at tweake scenariet bedre næste gang. Man kan få sin “First post!” og være med første gang, men hvis man venter bliver det bedre og mere tilgængeligt.
        Her er det de simple, lettilgængelige scenarier der har fordelen over de tungere mere live-agtige bidrag. Hvilket jeg er glad ved.

        Svar
      2. Simon James Pettitt

        Du slår hovedet lige på sømmet: Ja alle kan spille med i BlackBox Cph, som jeg også skriver om senere. Men: hvad hvis man vil have genren videre end blot Huset i KBH? Hvad hvis jeg vil lave noget i Horsens, hvis folk vil tage det til USA, til Fastaval? Eller til helt nye folk uden for rollespilsmiljøet.

        Som det står nu ville jeg kun kunne sætte tre scenarier op, hvis vi følger modellen. Altså det jeg siger er: værkerne bliver afhængige af et ret begrænset antal mennesker, og det synes jeg er trist.

        Faktisk ekstra trist af, at jeg ser Blackbox som værende bedre til at formidle denne gren af rollespil end for eksempel Fastaval scenarier, fordi det er mere mekanik let og fordi jeg mener teater elementet gør det mere tilgængeligt ikke sværere.

        Men det hæmmes så af, at man skal kende de rigtige, for at sætte scenarier op.

        Svar
  2. Pingback: BlackBox Cph III – overordnet | Simons scenarie sludder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *