I væslernes haller

det er ikke uden en vis ironi at jeg udgiver dette indlæg efter en lille pause i historien, fordi dette handler også om en pause i vores sage om tre mus:

tidligere indlæg her, især bør man nok læse det sidste, men det er også kort:
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4

Efter den lange pause hen over sommeren, som i spiltid jo havde været blot få minutter, vendte vi tilbage til fælden og væslerne og jeg havde besluttet mig for at ideen om en fælde simpelthen var så urealistisk at jeg lod væslerne opdage den og regne ud, hvad det var. Spillerne lod mig nok kun slippe af sted med det fordi der var gået så lang tid siden sidst. I stedet fik vi en fed og hurtig kampsekvens uden brug at konfliktsystemet, fordi jeg synes for mange af vores konflikter havde været kampe, som i stedet mundede ud i en chase scene over den lyngdækkede hede dybt inde i væselland.

For at det skulle handle om andet end væsler sendte jeg spillerne tilbage til Sprucetrunk og her begyndte kampen for at forberede Territoriet på et væselangreb. De forsøgte at overtale de lokale mus til hjælp, men de troede ikke på truslen. I stedet prøvede spillerne selv at forbedre byens forsvar, men grundet et fejlet slag dukkede en grævling op, tiltrukket af nogle lækre rødder som spillerne i deres arbejde havde blotlagt. Efter endnu et af Jeanettes legendariske afgørende slag fik de dog jaget denne på flugt.

I et spontant opstået subplot havde den pigeglade Walnut gjort sig venner med en gift mus og opdaget at denne levede i et ret ulykkeligt ægteskab. Walnut overtalte Autum, som hun hed til at forlade hendes mand og drage hjem til hendes familie i Dorigift, en anden grænseby. Selvom Angus var ved at være lidt træt af alle Walnuts pigerriger gik han med at at eskortere hende hjem, så kunne de jo også tjekke op på Dorigift. Spilgangen sluttede foran porten til byen. Hele dette subplot plus flere andre, hvor af jeg hverken kan huske eller nævne dem alle, opstod fordi spillerne for sjov nævnte en detalje, som jeg så valgte at sige: fint, sådan er det sku. Noget jeg følte var i ånd med spillet. Detaljen var netop det at hun faktisk var ulykkelig gift.

5 tanker om "I væslernes haller"

  1. Pingback: Rødgardisterne i Dorigift « Simons scenarie sludder

  2. Pingback: Vinter i Lockhaven « Simons scenarie sludder

  3. Pingback: Simons scenarie sludder

  4. Pingback: Oprøret i Dorigift « Simons scenarie sludder

  5. Pingback: De endelige opgør « Simons scenarie sludder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *