Kategoriarkiv: Om mig

My thoughts on the Fastaval 2015 games – part 4

In this episode we meet a tall dark stranger and prunes. Now how is it I do this?:

I won’t write much on what the game is about, just my thoughts, you can read about the games themselves on the webpage, I’ll link to each game.

When we sign up for Fastaval, we have to give the games we want to play a priority from one (I really, really, really wanna play this game) to four (if there’s nothing else, I want to play this game) or just nothing.

In this write up I’ll give each game a “Do I want to play this?” priority from 1 (a lot) to 5 (ah properly not, not that it’s a bad game, it’s just not for me.)

Model Protectorates

I have no idea what the title means but the games sounds so cool, also one of the games that lean up against my idea (germans in a bomb shelter during the fall of Berlin,) but this is so much more close to home. Extra cool that it’s about the Danish resistance but made by a nondane, maybe this will give a bit more nuanced look on the resistance.

I also like the story and the heavy choices and how they affect you. This is a game I might even consider GM’ing, especially because this is my style of GM’ing: “You can paint the scene for your players and then stand back to let the magic happen.”

Do I want to play this?: 2 (maybe GM)
But don’t start bugging me about GM’ing it, I want to try and keep the GM’ing at a minimum as it really takes a lot of my precious fastaval energy.

Prunes and Prejudice

God I love that title, much better than the Danish one.

It reminds me a lot of the game Ikea from a few years back, but it sounds like theres a bit more player controlled storytelling in this one, where you create your story and characters from pictures of groceries, cool but it would be much cooler if we got to use real groceries. This could be fun to play as a larp in an actual shop.

It’s also a nice short game, which is good, comedies are difficult to keep funny for a long time, it might be a game that I find time to as a little relaxing fun pause from all the drama and tragedy.

Do I want to play this?: 2
If time this might be a good break from all the feelings and stuff.

Augusta’s Shadow

I’m normally not much for fantasy at Fastaval (Reservoir Elves being the exception), but this might just change my mind. I like both personal and yet epic scope, and the use of flashback to flesh out characters in the presents sound like something I would like.

Kristoffer is also a master of dark and epic stories full of hard choices so this could be grand, and maybe it’s time for my to try one of his games.

Do I want to play this?: 2
Not normally my thing, but i’m tempted.

Sargasso: The Daughters of Clio

It’s sounds a bit board gamy and at the same time it’s semi-live (using some larping) an interesting mix but could also go wrong, and at the same time it sound like theres some intrigues and back stabbing while under time pressure. Could be cool, but not my thing.

But this might be something that could be interesting to black box, just saying.

Do I want to play this?: 4
Also the text leaves me a bit confused about what it’s about.

Six Months, Three Days

This an adaptation of a book by the same name, and I gather that the book has the same plot? It’s not clear, a bit more about the book and what the scenario uses and don’t use would have been nice.

Other than that it sounds like an interesting take on a love story between two people who have really different world wives, (both can see the future but one sees it as only one inescapable future and the other sees many possible futures.)

Just noticed that it’s just for two players and no GM, so thats brave. It’s really hard to make that work and it really comes down to the two players, I know I have tried it. Both as a GM and a game designer.

But the player text makes me almost want to try it: “Player type: People who like inhabiting a character, emotional intensity, the art of conversation, and building a relationship if only to tear it all down.”

But when you are so dependent on only one other player then this might be something I would take home and play with someone of my own choosing and not some random at Fastaval.

Do I want to play this?: 3
I know some people I would rock this with and some where we would fail hard, so yes but not at Fastaval.

Solvang

This is a good game, I should know I was one of the judges that named it winner of the scenario writing competition. It will be interesting to see how it has changed in the meantime.

It was written as a black box and used some interesting mechanics, but I wonder if they have survived in the fastavalication of the game, the text does not give many hints to that. But the story is still sweet and tragedy, I’m not gonna play it though, I feel like I know too much.

Do I want to play this?: 5
Having spent hours reading and re reading this and discussing it as a judge I feel I have spent enough time on it.

My thoughts on the Fastaval 2015 games – part 3

On to part 3 with Canadians and angsty vampires.
Just a quick summary of how I do this:

I won’t write much on what the game is about, just my thoughts, you can read about the games themselves on the webpage, I’ll link to each game.

When we sign up for Fastaval, we have to give the games we want to play a priority from one (I really, really, really wanna play this game) to four (if there’s nothing else, I want to play this game) or just nothing.

In this write up I’ll give each game a “Do I want to play this?” priority from 1 (a lot) to 5 (ah properly not, not that it’s a bad game, it’s just not for me.)

Grotesque

Mads is a master of the bitter comedy, the hidden jealousy, the fake smiles and the resentment hidden underneath and the humor you can get from such unpleasant characters and the awkward situations they end up in. And he does it really well. And that is why this game is in no way for me.

Do I want to play this?: 5
Nope, never because it will be good at what it wants to do.

Teddy Says Hide

Oh Danny you sad messed up child, this sounds horrible and awesome, and I like this sentence in the about the author text:

“Danny tried really hard to think up something heart-warming and comfortable for this year’s Fastaval. Then it got all screwed up.”

Yes Danny it sounds like it really did, and even though horror and nasty games are not my thing, I’m really tempted to try this one.

Do I want to play this?: 2
Do I dare?

Hope Was the Last Thing: A Canadian Grail Quest

This was one of those games where I read the title and thought ugh no thanks! Then I read the text and I was in love!

Go read the premise for this game, really do it, aw it’s just so beautiful. One thing that makes me hesitant, it’s a game about hope in the worst circumstances. The main characters really have the odds stacked against them.

But can they lose? I don’t think I could play such a hard story for four hours and then lose, that would just break my heart. I’m fine with the hard journey, but not without the reward at the end.

And this game could go either way, and if it’s up to the players in an even slightly gamist way then that would probably ruin the experienc for me. (I would spend all my time thinking “am I now doing something now that will make us lose later?”)

Do I want to play this?: 2
That really depends is there any hope?

In a galaxy nearby not so long ago

Again I really like the premise for this story, a nice take on Star Wars and the way storytelling influence the truth, (if there is such a thing)

What I don’t like is that she is unclear on if Star Wars knowledge is required, the text tries to be funny on that point but ends up leaving you in doubt.

Anyway I’m not enough of a Star Wars fan to really get excited about this game.

Do I want to play this?: 4
It sounds cool, and some will rock it, just not me.

Isabelle

This is actually a rewrite of an older and very classic game, so if you want to see what the Fastaval style is all about but in an updated way, this is the game for you. A must for internationals, which is why it’s sad that the text is not in english yet.

I really like the text, the flavor text is actually well written, gruesome in it’s beauty and the game is honest about itself, this is about angsty vampires, but it’s well done.

I don’t think it’s a game for me but you can be absolutely sure that the craftsmanship is great, Lars have written for many years and always delivers games of great quality, and just that makes me consider it.

Do I want to play this?: 3
Kinda even though the genre doesn’t speak to me, this is one of those that will prebler fall for time constraints ie: there’s other games thats more for me but if Fastaval was for a week I might find the time for this one.

Mana Burn

This just sounds so unpleasant in a good way, a truth (without the dare) version of Magic played among four girlfriends and then things turn nasty.

But when you look at the player type and GM type it kind of splits in my mind, now it sounds like to be more about the game Magic. I really like the idea of seeing what kind of gameplay you can get out of such a card game, but it’s unclear what is important, the emotional nasty play or the playing magic, but maybe it’s both, also i’m not sure if it’s a dark comedy or meant to be taken seriously, properly a bit of both also.

Do I want to play this?: 4
Not sure why but this doesn’t really get me going, so I don’t think it’s one I’ll be going for.

My thoughts on the Fastaval 2015 games – part 2

Back from Vilnius and time for part two, this time with demons and mad musicians. Just a quick summary of how I do this:

I won’t write much on what the game is about, just my thoughts, you can read about the games themselves on the webpage, I’ll link to each game.

When we sign up for Fastaval, we have to give the games we want to play a priority from one (I really, really, really wanna play this game) to four (if there’s nothing else, I want to play this game) or just nothing.

In this write up I’ll give each game a “Do I want to play this?” priority from 1 (a lot) to 5 (ah properly not, not that it’s a bad game, it’s just not for me.)

Dæmoner (Demons, text (and maybe game?) only in english)

This sounds like a cool, cruel game. Forced korean prostitutes in the japanese army, looking for a lost child, and then the sexual assaults on them are played out metaphorically by cutting to a japanese theater troupe rehearsing a game about female servants fighting to save their princess from demons (read the text for a better description). Uh! I like that switching mechanic. (And the theater troupe is based in Hiroshima, so we can all guess where that is going.)

Sounds like a game ripe for tragedy. BUT: I really don’t like sex in role play. If all sex is in these metaphorical parts, then it could work really well for me, humm I’m more tempted than before I wrote this.

And then they write this: The scenario is equal parts “Pans Labrinth”, Spirited away and The Pianist.” See I really hated “Pan Labyrinth” but “Spirited away” is one of my favorite films, (I don’t know The Pianist.) This is hard.

Do I want to play this?: 3
I don’t know, 3 is quickly becoming my I don’t know category

Deranged

This is one of those games that I could play just based on the writers, Jeppe and Maria made the by now famous Sarabande, a really brilliant game that used music and repeated scenes in such a great way. (I was just about to link my play report, but it turns out that it is one of the many I have not gotten around to write yet.)

Anyway it looks like this is game also draw a lot from from music just read this:

“Deranged is for players who want to be engulfed by a continuous flow of scenes about love, madness, and genius, which they create together on a foundation of beautiful romantic music”

In fact just read the last paragraph on the webpage, that is enough to make me want to play it. It just sounds beautiful, and using music to create both continuous flow and as a framework for the story is just brilliant, I can’t wait to play this.

Do I want to play this?: 1
Hell yes!

Fables from five fallen realms

Ah! the nano anthology makes a return, the format is: write a scenario on a postcard, and the groups play the ones they like. I contributed with “Two ravens and a pile of rotting corpses” to last years collection “In the deep dark forest.”

I like the sound of the five games this year, I had actually not thought I was going to play them, but I might change my mind. But I do wish they had included more games, I think the theme could survive more exploring.

Do I want to play this?: 2
Up from a 4

Distance

This is actually very close to the game I had rejected two years ago, mine was about second world war soldiers and especially the wives waiting at home in a country changed by the war. But as I said, this seems so much better. It’s closer to home, we all know someone who knows someone who’s been to war, (kind of depressing really.)

It seems like a quiet, heavy game of the type I really like. I mean the game has my by the end of the flavor text, it doesn’t say it but by god I hope letters play a role, I hope the communication between wife and soldier play a role, because that sounds awesome.

Also: “There is awkward Skype sex” what’s not to like!

One complaint is that the text is messing the: “for players that like…” “and for GM that like…” and that’s a little frustrating because I think it could had helped me chose. This game can be compelling for several kinds of players, I would like to know which ones it is.

Do I want to play this?: 2
Would be one, if the play type sounded like me, but alas we will never know.

My thoughts on the Fastaval 2015 games – part 1

We all say this every year, but this years Fastaval program is really good. I must admit, I was a bit miffed at being rejected two years in a row. But reading the program, I can now see that at least two games come close to what I wanted to make, and they look damned good, so I understand now.

So to help myself pick among all these great games, I’ve written my at times random thoughts on each game and speculate a bit on how much I want to play it. Maybe this can also help you in your choice.

I won’t write much on what the game is about, just my thoughts, you can read about the games themselves on the webpage, I’ll link each one, sorry it’s just to keep the text from becoming too long. It ended up being so long that I’m still gonna cut it into several posts each covering a handful of games.

When we sign up for Fastaval, we have to give the games, we want to play, a priority from one (I really, really, really wanna play this game) to four (if there’s nothing else, I want to play this game) or just nothing. (That can sometimes mean that a four is really good, if you find everything else in that time slot good as well, other times a average game will get a one because there’s nothing else.

In this write up I’ll give each game a “Do I want to play this?” priority from 1 (a lot) to 5 (ah properly not, not that it’s a bad game, it’s just not for me.) This does not mean I will sign up for them, a lot can change and also it depends on how the program is put together. But lets get to it:

And I lost my fangs

This game won me at: “the mood will be cute and childish but with room for feelings which also belong the world of adults.” I looooove stories like this, and knowing Cleo, I know that her quirky mind can pull it of.

I’m not really into vampires (I think it’s all a bit overhyped), but I really like the atmosphere she creates in the text. So I’m a bit in doubt. That is until I read the “Player type” section: “You like vampires, quirky characters and telling small but important stories” Except for vampires, which i don’t particularly hate, I love everything else in that sentence, small but important stories sounds like just the right thing for me.

Do I want to play this?: 1
A big surprise here, but it sounds so cute in a sad, but good way.

Brasst Issinn

So I like the metaphor in this game. It’s about growing resentment and held back feelings that threaten to break out among a family that have been cooped up way too long during the long dark winter. But at the same time we follow the journey of the youngest child out on the ever thinner ice. So his journey becomes a metaphor for the building storm back home. I like that!

But having said that, it just doesn’t feel like a game for me. I normally like storytelling, but it just seems to unpleasant for me. It’s one of those: sounds great but not for me games.

Do I want to play this?: 4
Not really but can’t really explain why.

Children of Dunsain

Troels makes really good and tough stories using indygame like mechanics. I had a blast with his First World War game Dulce et Decorum. And this sounds like it will let you create a really cool and dark setting and then explore it hard!

And thats where I lose a bit of interest, it’s sound like you play against each other, and I don’t really like that. But thinking about it, maybe it’s not, I’m not sure. But again the characters doesn’t sound like some I want to play. Maybe it’s that, I don’t like too negative characters, let them have some redeeming points.

Do I want to play this?: 3
I’m really not sure about this one.

Christmas on the moon

So this is sadly an example of a flavor text that does nothing, maybe Alien fans get more from it than I do, but for me it gives me nothing to understand the game. This is Michael’s first game so it’s understandable, writing these “foromtaler” (I really don’t know a good english word for them) is damn difficult, I still suck at it.

Anyway, It’s sounds like a rather board gamey role play and the text does say it’s classic in it’s style. That’s great! Be clear about what your game is, it helps people a lot. For example I now know that it’s not for me, but I’m sure it’s perfect for them who shout buh at all that arty farty stuff, (which I in turn love.)

One thing: why is it christmas? That will probably make sense when you play the game, but here it seems a bit misplaced.

Do I want to play this?: 5
No not at all, I’m really not into gameist role plays, but I like that it’s so clear about what it is for a game, that means it’ll get the right players.

Fastaval 2014 overblik (or lack of)

Så er man hjemme efter endnu en fantastisk Fastaval, og traditionen tro er det nødvendigt med en masse bloggen om, for at få behandlet den intense oplevelse ordentligt. Traditionen tro vil jeg prøve at skrive et indlæg for hvert scenarie jeg spillede. Men i år kan det være det bliver forsinket, da jeg rammer jorden løbende denne Fastaval, og skal bruge min energi andre steder. Om disse ting også får blogindlæg arrgh jeg håber det, men ved det ikke. Men dette er traditionen tro det “korte” overblik over connen for mig.

Jeg tror det rette ord i år er fyldt. Ikke stresset eller presset. Jeg følte ikke at jeg havde travlt, jeg var bare optaget hele tiden. Jeg havde ikke tider hvor jeg kiggede rundt og tænkte, nå hvad nu? Som regel på Fastaval, har jeg et par gange, hvor jeg går rundt og føler mig lidt efterladt, hvor alle står i deres grupper og snakker, men det var der intet af i år. Hvert minut var fyldt med rollespil, snakken om rollespil efter rollespillet, kommunikationsarbejde, fotografering, snakken med verdens bedste mennesker, møde nye og gamle venner, en lille smule brætspil, dommerpligter, jamesvagt, dansen og meget mere. Det er sjældent jeg er så optaget, så lykkelig.

Mandag og tirsdagDSC_9237
Grundet et akut mangel på arbejde (er der nogen der kender til nogen eller noget der kan kurere dette så sig til), kunne jeg tage igen tage op og hjælpe med opsætningen. Det er som altid en hyggelig affære, som især er blevet mere hyggelig, fordi der efterhånden er godt styr på det, så opsætningen føles ikke så stressfuld. (Det er naturligvis let for mig at sige, jeg gik bare rundt og tog billeder og lavede Facebook stuff.) (Faktisk var der så meget ro på, at jeg ligefrem fik vedligeholdt min jobsøgningsaktivitet under opsætningen, det var fedt.)

OnsdagDSC_9520
De sidste par år, er dette blevet min ynglings rollespilsdag fordi folk er mest friske her. Men i år var der ikke noget på programmet, som virkelig trak i mig, så der endte jeg med at prøve Asbjørns brætspil A search for home, som siden det er et nyt designet brætspil også får en separat omtale.

TorsdagDSC_0367
Jeg sad lige og var forvirret over, hvorfor jeg ikke kunne huske, hvad jeg lavede torsdag, men indså så, det er fordi jeg spillede to lange rollespil, hvilket jeg ellers ikke plejer. Men det fik jeg både spillet “Alice” og “I say a little prayer.” Begge to fantastiske rollespil og resten af tiden gik med at snakke med mine fantastiske medspillere om oplevelsen. Så derfor.

FredagDSC_0849
Var der lidt mere ro på. Jeg startede med Cafe-spil, som jeg rede troppede op til ved brætspilscafeen, der så fortalte mig at det foregik i cafe cafeen. Der er for mange cafeer på denne con! Der var virkelig en god stemning i den cafe, som flere sagde, ufatteligt de kunne tage det store rungende rum og få det til at føles hyggeligt og afslappet, stor ros til det! Og som Oliver også bemærker på sin blog så: “Jeg slap for at skulle forholde mig til fulde idioter før jeg selv havde lyst til at være en af dem.” Det er en rigtig god pointe. Efter det var det tid til min første spilleder tjans på Faye, som desværre gik rigtigt dårligt, hvilket er ærgerligt, fordi jeg havde glædet mig til det. Hvorfor det kiksede, kommer jeg ind på i et indlæg om det.

Jeg havde ikke mere på programmet efter dette, og tænkte, så vil jeg lige ordne nogle småting og så i baren eller cafeen. Men det er her der kommer det der med fyldt. Der kom hele tiden nye ting, nye samtaler, ting der lige skulle ordnes, knus der skulle gives. Så klokken var vist 22 eller 23 før jeg indfandt mig i cafeen.

Grundet dette tilbragte jeg en del tid i Infoen, hvor jeg ligefrem havde fået min egen plads og trone stillet til rådighed. Der var rigtigt hyggeligt i infoen som altid. Men også fedt at med hvilken iver og ambition det stort set helt nye infohold gik til opgaven. Tak for mange muntre minder, som de ville sige i Disney.

LørdagDSC_1080
Normalt er Simon død om lørdagen udbrændt og besejret, men jeg havde endnu ok energireserver da jeg vågnede. Det er nok også et andet kendetegn ved denne Fastaval, mit eget overskud. Lørdag var programmæssigt også en stille dag med kun Kristians Pinarionmeiroerminieme (hvornår begynder du at skrive scenarier man kan stave til Kristian?) på programmet. men det tog også sin bid, tre timer faktisk, selvom det var i novelle bloggen. Det var ikke et novelle scenarie. Og det var skyld i at jeg gik glip af XP-Faktor finalen, FY Kristian!

Resten af dagen gik ellers meget som fredag, og jeg kan ikke skelne mange oplevelser fra hinanden ved de to. Jeg tog billeder, lagde dem op snakkede og morede mig. En ting jeg mere vil nævne den mindre flodbølge af kærlighed og ros jeg fik på connen. Noget jeg ikke havde regnet med, da jeg ikke havde et scenarie med. Men jeg mistede hurtigt tal på, hvor mange gange folk enten takkede mig for min indsats på Facebook eller for at tage gode billeder, så folk derhjemme kunne følge med. Når man går som arbejdsløs betyder den slags ord helt utroligt meget, fordi man ellers let kan miste troen på sig selv. Så tak til alle jer, I ved ikke hvor meget jeres ord betyder for mig.

SøndagDSC_1248
To ting fyldte meget søndag og ikke de normale ting. Først deltog jeg i scenarieskrivningskonkurrencedommerlive (yay for lange ord). Vi mødtes kl 10 og kunne først kaldes os færdige lidt over seks. Men som alt andet var det ikke sådan rigtigt hårdt mere spændende opslugende og meget meget svært. Jeg er vitterligt overrasket over kvaliteten. Jeg tror mit scenarieskrivningskonkurrence vindende scenarie fra nogle år tilbage ville have klaret sig ret dårligt her. Det vant vist mest på bare at være mest færdigt. Dette får også et længere oplæg.

Det var også under dommertjansen, hvor jeg havde årets bedste øjeblik. Jeg var på vej fra cafeen over til skolen for at hæve lidt penge. Solen skinnede, det var lunt med en let brise og mit halvtrætte hovede summede med en blanding den kreativitet scenarierne rummede og en rodet bunke af minder fra resten af Fastaval og pludselig gik det hele op i en højere enhed og jeg smilede stort og følte mig bare lykkelig. Det var det bedste øjeblik, fordi det på engang var alle øjeblikkene.DSC_1254

Dagens anden store tema var at jeg langt om længe fik nosset mig sammen til at være James til Otto festen. Det manglede da også bare, det må være ens pligt, når man nu er connens eneste ægte James. Så når folk spurgte: hvor længe har du været James, kunne jeg kækt svare: 31 år. Det blev en sjov men meget anderledes fest, hvor jeg stort set gik glip af hele showet, fordi selv når jeg var der, var jeg optaget, af hvad end opgave jeg havde. Men i år var også det helt rigtige år, da jeg ikke selv havde noget scenarie med, ja altså udover et i nanoantologien.

En side bemærkning: dette tæller også som min første officielle GDS tjans 🙂

Dog betød dette fravær at folk derhjemme ikke fik liveopdateringer fra showet, som jeg gjorde sidste år. Det havde jeg ikke tænkt på, og egentlig ikke regnet med, at nogen ville bemærke. Men da en venlig klage tikkede ind om dette hen i modslutningen af showet måtte jeg jo lige lave en opsamling af vinderne. Til næste år skal jeg nok være på plads, eller få nogen til det, hvis jeg ikke skal være James igen.

Men udover det så var det rigtigt sjovt at være James, vi havde et godt samarbejde og der var ikke på noget tidspunkt vi for alvor stressede. Tak for en god aften Jameser. Hvad enten jeg kommer igen til næste år eller ej, vil jeg altid være James nu både i ånd og navn.

Og det var vist det, eller det var det på ingen måde ikke, der var massere andet, som roder rundt i mit hoved, som der ikke er plads til her. Jeg vil nu begynde at skrive mere om enkelte elementer der fortjener uddybning så som scenarierne.

Bamsers mod NaNoWriMo – Hvad sker der?

Til de hobetal af mennesker, som undrer sig over, hvorfor jeg ikke længere laver opdateringer om mit NaNoWriMo projekt, bogudgaven af Bamsers mod (også kendt som min mor, hej Mor!), så kommer der her en forklaring:

Som John sagde: “life is what happens to you while you’re busy making other plans” og selvom jeg altid har syntes, at det er et utroligt corny citat, så er det netop det, jeg har oplevet. For få uger siden, skete der ikke ret meget i mit liv, så jeg tænkte, det var jo et perfekt tidspunkt, at skrive Bamsers mod på. Så blev det november og mit liv eksploderede, (på den gode måde).

Jeg blev ansat til at lave undervisning i rollespil på Komediehuset til foråret, som jeg nok skal skrive mere om, og det har taget en del tid med planlægning og især arbejde med at sprede budskabet om det. Men selv med det, havde jeg også haft tid til bogen, hvis ikke det var for det næste:

Jeg er kommet i fire ugers virksomhedspraktik i forbindelse med aktivering i mine dagpenge. Stedet er Learnmark Horsens, en stor uddannelsesinstitution i Horsens. Jeg er i praktik, som kommunikationsmedarbejder og det er fedt og hårdt, jeg får lov til at arbejde en masse med de ting, jeg gerne ville arbejde med, men som jeg er blevet lidt rusten i, så som at lave film til nettet. Hvilket er helt vildt fedt, men også krævende.

Resultatet er, at når jeg kommer hjem, har jeg ikke meget kreativt overskud, og det skal ofte bruges det på små ting med Komediehuset. Så jeg indså, at jeg fik ikke skrevet mere på Bamsers mod, og det kun ville blive en omgang dårlig samvittighed, så jeg har besluttet, at jeg vil lægge bogen på hylden så længe praktikken varer.

Praktikken slutter midt i december, og der er det min plan at genoptage skrivearbejdet og forhåbentligt få et udkast færdigt. Hvad jeg så gør med det, har jeg ikke besluttet endnu. Men NaNoWriMo har stadig været en succes for mig, fordi jeg nåede faktisk halvvejs, ikke i ord, men i historien. Det er kort sagt skrevet så meget, at det faktisk virker overskueligt, at få den færdig. Så det er helt vildt fantastisk!

Men det var det, stay tuned for reportager fra BlackBox Cph III.

Min Fastaval i får

Busted har ladet os gætte hans Fastaval i gif. Asbjørn har også blot med sange. Jeg vil også være med, men jeg synes deres var alt for svære. Så jeg gør det let for jer. Dette er børneudgaven af legen, det er Børnenes side på Ud og se med DSB.

Jeg har tegnet min Fastaval i får. Hvorfor får spørger I? Fordi det er stort set det eneste jeg kan tegne. Og nu var jeg jo lidt i træning, fra at have tegnet til mit eget scenarie. For at give jer lidt udfordring har jeg dog ikke skrevet, hvornår jeg skal spille tingene. Men de er dog i rigtig rækkefølge. Så se om I kan gætte min Fastaval. (det kan I nok)

Scannet billede 5

Scannet billede 1

Scannet billede

Scannet billede 4 Scannet billede 2Scannet billede 3

Bamsers mod færdigt

Wow så blev det færdigt, Bamsers mod. Som jeg skrev på Facebook, så var det faktisk fysisk svært at trykke på send.

Selvom jeg vidste, at hvis jeg opdagede fejl, så ville jeg ikke orke at rette dem, men stadig jeg havde virkelig svært ved at slippe dette scenarie. Det har påvirket mig mere end noget andet, jeg har lavet.

Som en veninde udtrykte det: jeg lider af forfatterbleed.

Nå nok fablen om min emotionelle tilstand (selvom det er vel det, man har en blog for).

Kunne du tænke dig at spillede det, eller bare læse det, så smid en kommentar eller skriv til mig, så sender jeg det.

Dog er det et af de scenarier, man ikke skal læse, hvis man har tænkt sig, at spille det.

ps: jeg kan altid bruge flere spilledere til Fastaval.

Mit rollespilsefterår

Jeg kommer faktisk til at bruge overraskende meget tid på min hobby i dette efterår. Om lidt over en uge skal jeg for første gang til Forum, hvilket bliver interessant, er spændt på, hvad det er for et sted.

Jeg håber på, at få spillet et par af de scenarier, som er blevet skrevet til projekt Særimner, men samtidig vil jeg ikke bruge for meget tid på det, da jeg også vil opleve resten af Forum. Det ville jo være fjollet at tage på Forum blot for at spille Fastavaliske scenarier.

I efterårsferien får jeg travlt, der skal jeg, som altid, til Hyggecon, og det bliver, håber jeg, som altid spas. Jeg har desuden en mistanke om, at vi ser nogle nye ansigter, hvilket altid er fedt. Har ikke fået kigget ordenligt på programmet endnu, men jeg ved da, at jeg skal spilteste mit Bamsers mod.

Men udover Hyggecon er der også Flådens Stolthed i efterårsferien på Fregatten Jylland, og det er jeg også ret fristet af må jeg sige. Jeg har ikke endeligt besluttet mig, men overvejer at tage til det, og få prøvet, hvad det er for noget. Om ikke andet fordi, det er så unik en mulighed.

Desværre skal jeg ikke, som jeg ellers havde håbet på, til Blackbox, det ligger i en weekend, hvor jeg skal arbejde, og øv øv fordi det er også noget, jeg godt kunne tænke mig at prøve. Men må håbe der kommer en mulighed for det en anden gang.

Hvad der så sker på den anden side af nytår, må vi se. Det kunne være fedt at komme afsted til Con2 igen og det er også på tide, at jeg får besøgt Vintersol, men har sjældent god tid i den periode.

Og så skal jeg jo selvfølgelig til Fastaval, men det er jo en no brainer.

Sandkasse Vs. Legeplads

Over på Plan B skrev Morten Greis for noget tid siden om sandkasse spil, og hvordan han kunne se to tolkninger af det. Henholdsvis min og Jespers. I en kommentar legede jeg med tanken om, at opfinde et nyt begreb som hedder legepladsspil, og det vil jeg, en del forsinket, uddybe her, fordi jeg vil bruge det i mit kommende scenarie Bamsers Mod.

Sandkassespil
I en sandkasse har du en ramme, men inden for rammen, kan du bygge stort set, hvad du vil. Det er sand for pokker, et mere frit materiale end selv lego. Alle verdner er muligt der og den legende kan selv skabe dem.

Overført til rollespil, betyder det, at man ikke kun frit bevæger sig rundt og selv bestemmer, hvad man vil, men man har også medskabende muligheder og ofte ansvar, man kan skabe indhold og NPC’er.

Eksempler: Jeg ville mene at minecraft er næsten det eneste bud på et ægte sandkasse computerspil, især creative udgaven. Eksempler på sandkasse rollespil er meget indie, bortset fra, at jeg som altid har den anke, at ofte skabes meget inden spille starter. Som en slags byg din egen legeplads, men når først du går igang, kan du ikke ændre. Men mit eget (yay mig) Ønskeøen er ekstremt sandkasse, da spillerne har meget lidt ramme, faktisk kun nogle rekvisitter og en meget løs historie struktur, de kan bygge og udfylde Ønskeøen som de vil.

Legepladsspil
På en legeplads eksisterer rammerne på forhånd, og de er låst fast. Der er en gynge der, en vippe der, og ved siden af er klatretårnet, der har en rutsjebane ned fra toppen og så videre. Der er ikke ret meget, du kan ændre på ved selve bygningerne og legeredskaberne. (Med mindre du er ret destruktivt anlagt, men det passer også godt ind i metaforen.)

MEN: du kan lege frit. Du kan bevæge dig rundt som du vil, ingen siger at du først skal prøve gyngen og så klatre på borgen. Du kan starte med borgen hvis du vil, eller lade det hele være i fred, selvom det kan være lidt kedeligt. Der er en fast ramme du kan interagere, med som du vil.

Overført til rollespil, betyder det, at mangt og meget er beskrevet på forhånd, og du kan kun i ringe grad skabe omgivelserne selv. Borgen ligger der, og den ser sådan ud, og er befolket af de og de mennesker. Du kan ikke gå ind og sige, og så ligger der også en fortryllet skov ved siden af, uden at skabe rav i GM og forfatters vision. (GM kan godt, men det er noget andet.)

Men præcist som på legepladsen, kan du frit bevæge dig rundt inden for denne ramme. Der er visse ting, som opfordre til bestemte handlinger. Gyngen er oftes til at gynge på og skurken er oftes til at slå ihjel. Men hvordan du kommer derhen og hvordan du gør det, er op til dig. Du har handlefrihed men ikke skaberfrihed.

Eksempler: Skyrim er nok et af de bedste eksempler på et legeplads computerspil. Alt i verden er fastlås, men hvordan du vil bruge verden er helt op til dig. Vil du udelukkende lege smed og lave seje våben, er helt op til dig, der er dele af spillet, som du ikke vil opleve, men spillet går ikke i stå eller i stykker pga. det.

Et rollespilseksempel kan være, for at nævne mig selv igen, Shadyvill, mit første scenarie. Der var en ret tydeligt beskrevet ramme, lige frem med kort og hele byen og plantegnninger over især vigtige huse. Samt centrale NPC’er. Men, hvad spillerne gjorde, var helt op til dem selv, de kunne interagere frit med omgivelserne, og slutningen på scenariet var direkte afhængige af, hvordan de tolkede rammen og agerede inden for det.

Og nu til min pointe: Sådan skal bamsers mod også være. Der vil være et par faste opstartsscener, men hvordan bamserne vil håndtere udfordringen skal være frit inden for rammen. Men indtil nu har slutningen ligget fast. Spørgsmålet er, om jeg også skal give den fri, som jeg gjorde i Shadyville? Jeg synes ikke det giver helt så meget mening i Bamsers Mod, men det er noget jeg skal overveje.

Så for at opsumere:
Sandkassespil: har spillerne inden for en ramme handle og skabefrihed.
Legepladsespil: har spillerne inden for en ramme og en beskrevet og befolket verden handlefrihed.