Kategoriarkiv: Løse ideer

Bamsers mod II?

Jeg har overvejet en fortsættelse til Bamsers mod, nu endnu grummere: Her er en teaser:

Bamsers mod II – Bamsers mord

Livet som gadebarn i denne sydamerikanske storby er ikke let. Vold, sult, mord og prostitution er en del af dagligdagen.

Og fantasiens kriger, bamser, har intet at gøre her. Men nok er nok, siden Alfonsen kom til byen, er tingene for gadens børn blevet meget værre.

Fem kasserede, slidte og ødelagte bamser har fået nok, og vil lade regler være regler, det eneste der kan redde børnene nu, er mord.

What’s wrong with my head?

Fotoarkiv på Fastaval

Sidste år kaldte jeg mig for sjovt Fastavals uofficielle hoffotograf, og nu modtager jeg med jævne mellemrum mails fra folk, der åbenbart har taget det seriøst, og spørger om jeg kan skaffe hint og dit billede, eller om jeg lige kan finde tre fire gode billeder til en pressepakke, (ja Kristian, jeg skal nok finde nogle billeder til dig, eller du kan kigge her, og sige, hvilke du vil have).

Jeg har det sådan set fint med rollen, ellers ville jeg jo ikke have kaldt mig selv det. Jeg er på ingen måde den bedste, eller bare middel fotograf i miljøet, der er virkelig nogle gode folk derude. Men jeg tager billeder af Fastaval, og har et rimelig godt overblik over, hvem der ellers gør.

Så jeg har ikke noget imod at agere fotocentral/hoffotograf for Fastaval. Men så synes jeg at det skal sættes i system. Jeg synes der skal ske to ting:

1: Fastaval hjemmeside, skal have en pressefoto del, hvor folk udefra kan downloade billeder i god kvalitet, som viser de forskellige sider af Fastaval. Gerne løbende opdateret, så billederne fra nyere valler.

2: et internt og meget større billedarkiv, med et solidt udvalg af de bedste billeder, af alle de forskellige aktiviteter og elementer af Fastaval. Igen skal billederne være af så god kvalitet, at de kan bruges af alle. Og gerne sorteret efter enten kategorier, og måske ligefrem en historiskafdeling, med en sortering efter valler. Det kan måske ordnes med en taging funktion, så et billede både tagges Kiosken og Fastaval 2001, så kan men selv vælge, hvad for en sortering man vil have.

Det er noget, jeg har haft lyst til at lave før, men jeg var usikker på, om der var et behov, som retfærdiggjorde, at lægge den mængde arbejde i det, som der kræves, (en forsigtighed, jeg har fået efter at have brugt meget energi på FastaMorgen, blot for at finde ud af, at der egenlig ikke var et behov for produktet). Men det kan jeg se der er nu. Det ville jo være meget nemmere for hjemmesidefolk, presseansvarlig og andre, hvis de ikke skulle maile mig, men blot kunne hente billederne ned fra en hjemmeside, og iøvrigt selv browse rundt blandt dem.

Jeg vil gerne stå for sådan en side, det kunne være sjovt. Men jeg vil ikke stå for den, hvis ikke ledelsen vil have det, eller uden at det er besluttet/godkendt fra central side af, hvordan sådan en side skal laves, og hvor den skal have hjemme. Der er flere muligheder:

Det kan være en underside på Fastaval.dk, det er praktisk, fordi så er billederne på hovedsiden. Det vil dog kræve, at jeg har adgang til at redigere den side, fordi jeg gider ikke skulle være afhængig af, at det er en anden der ligger billederne op. Det er også en ulempe, fordi Fastaval.dk er så omskifteligt, den har været lidt ens de sidste per år, men hvem ved, lige pludselig bliver siden redesignet på ny, af en eller anden ildsjæl, og så er hele siden væk.

Jeg synes Fastaval.dk skal have et lille udvalg af billeder, som er frittilgængeligt for pressen og andre, men den skal ikke huse et større billedarkiv. Det efterlader spørgsmålet, om hvor så. Der findes jo nogle gode billede sider der ude, googles picasa, flickr, det er en mulighed, fordi, de jo så at sige er indrettet til formålet, og vil kræve mindst arbejde at vedligeholde. Men det giver også mindre frihed til at bestemme, hvordan det skal se ud og hvordan sorteringen skal foregå, fordi det bestemmer de, og det er noget som løbende ændres.

Endelig kan man lave en helt seperat side, kun til det. Enten fra bunden, eller ved at bruge et cms system så som WordPress, eller en af de mange wiki-skabelon sider, der findes. Det vil kræve meget arbejde, og vil nok alligevel ikke helt tilfredsstilende kunne implementere en tagfunktion alligevel.

Skulle jeg bestemme, ville jeg nok, efter hurtigt at have kikket på de to store fototjenester hælde mod flicker, selvom det gør ondt i mit picasahjerte. Men siden Google har forenet picasa med Google+ er det blevet en social tjeneste og, så vidt jeg kan se, er muligheden for tags helt forsvundet. Deres fokus er nu på at vise, hvem der er på billedet, ikke hvad billedet er.

Der er flicker mere en ren billedetjeneste, hvilket nok er mere egnet. Det jeg ikke helt kan gennemskue, er om man kan vælge, hvilken kvalitet billederne er i, og om man kan sætte det sådan, at andre kan hente billederne i samme gode kvalitet. Det vil kræve mere undersøgelse, eller at en, som har forstand på det fortæller mig det, (hint hint).

Jeg hælder generelt mod, at bruge en online fototjeneste. Min tanke er et oprette en FastavalFoto profil, og så lade den være central for billeder. Grunden er, at hvis jeg blot opretter en personlig profil, så bliver det svært at overdrage den, når jeg en dag ikke gider mere. Så kan jeg blot give den profil videre, og overtageren kan fortsætte med at bruge den. Det betyder også, at jeg kan gide kodeordet, til andre, som også gerne vil lægge billeder op, så de slipper for at skulle sende dem til mig.

Men det er kun de billedetjenester jeg kender, er der andre der kender en anden løsning, som bedre kan understøtte vores behov, så giv endelig lyd.

Som jeg ser det, er vores behov følgende:

Let at betjene, altså hurtigt at ligge billeder op, tagge og kikke rundt i. Så man både spare tid med at få billederne online, og tid, når man skal lede efter dem.

Høj kvalitet af billeder, man skal kunne lægge billeder op, med høj opløsning, og i god kvalitet, og siden må ikke komprimere dem, så ledes at billeder der, skal kunne bruges både online og i print. Helt fantastisk ville det være, hvis man selv kunne bestemme, hvilken kvalitet de hentes ned i.

Mulighed for, at alle kan hente billederne ned i den kvalitet de har brug for. Det skal ikke kræve en konto eller kode ord at hente billederne ned. De skal fri kunne benyttes af dem, der nu har behov for det, (selvfølgelig med fotografens navn, vi vil ike udnytte folk her.)

Hvad synes I? Kender I en helt tredje billedetjeneste jeg skal tjekke ud? Kan flickr, alt de jeg efterspørger? Skal vi overhoved gør det på den måde? Skal vi overhoved gøre det, eller er det spild af tid og kræfter? Tager jeg helt fejl og skal det gøres på en helt anden måde? Sig det!

Det er min plan at snakke med bunkeren og bestyrelsen om denne ide, som sagt vil jeg ikke gøre noget uden deres støtte og godkendelse, men jeg vil vente til efter Fastaval, fordi de har rigeligt andet at tænke på lige nu. Men derfor ville jeg dele mine tanker med jer, og få jeres inputs, så vi får den bedste løsning muligt.

Og hvem ved, hvis det virker godt, kunne man overveje, om man skulle begynde at lave et centralt rollespilbillede arkiv for flere conner og andet. Men lige nu starter jeg med, at have fokus på Fastaval, fordi det kender jeg.

Bamsers mod – Opsummering

Kan I tage mere om bamser og døende børn? Selvfølgelig kan I det. Dette er et forsøg på at opsumere, hvor jeg står nu, mest som en note til mig selv, om hvad jeg her. Næste skridt, tror jeg nemlig, er en første spiltest.

Spillerne er bamser
Som de selv skaber via minder om deres egen ynglingsbamse eller ligende tøjdyr/sovedyr. De skal beskytte jacob, jacob er døende og beder bamserne redde hans familie fra selvdestruktion som deres sidste mission.

Spillerne spiller familien
Hver spille har desuden ansvaret for at spille et familiemedlem, disse er ikke skrevet endnu, men er det næste, jeg skal have gjort inden en spiltest. De skal have et problem de selv kæmper med, men som også påvirker de andre i familien.

Huset er fantastisk
Huset er tegnet og beskrevet som det legeland, det har været for Jacob, og når bamserne skal bevæge sig rundt på egen hånd, skal de arbejde med eller imod de skabninger, der befolker huset, (så som troldefamilien under stuebordet). Huset skal understøtte at dette scenarie handler om den barnlige fantasi. Endelig skal være mere illustrativt og det konkrete indhold skal være op til spillerne.

Der er foreskel på nat og dag
Lys spiller en stor rolle i scenariet. Når det er dag, er lyset tændt, og spillerne vil som regel spille familien. Men går bamserne langt nok, kan de nok godt vove sig ud i lyset, det er dog en ekstrem handling, hvor fantasi og virkelighed krydser over.

Natten er bamsernes domæne, og her kan de mere frit bevæge sig rundt. Jeg vil bruge lommelygter som fortælleredskab. For eksempel har jeg en ide om, at spillerne kan udpege en fortæller, ved at lyse på den, de mener, bør fortælle noget nu.

Drømmenes verden
Bamserne kan via familiens drømme prøve at påvirke dem, og hjælpe dem med deres problemer, hvordan ved jeg ikke helt endnu, men til første test vil jeg lade det være op til spillerne, hvad reglerne er i drømmeverden. Men jeg forestiller, mig at de både kan snakke direkte til familiemedlemmet, men også så at sige se eller måske lige frem besøge dennes drømme og påvirke de historier, der er der, men jeg ved det ikke helt.

Det skal være smukt
Selvom temaet er tragisk og tungt, skal scenariet være smukt, og helst ende bittersødt.

Det er spillernes legeplads
Spillerne får udfordringen og ikke meget mere, de må selv være med til at bygge reglerne op. Kan bamserne for eksempel bevæge sig i dagslys? Det må afpasset til historien.

Det er en fortælling
Det betyder både, at der skal være fokus på faktisk at skabe en god og sammenhængende historie, men også at dette ofte vil være en fortællende oplevelse, og ikke så meget live og semilive. Især forestiller jeg mig at alt med bamserne ofte vil have form af en fortælling mere end fysisk rollespil. Lidt på sammen måde, som når børn nærmest fortælle/leger.

Næste skridt er at finde ud af, hvordan jeg laver den første spiltest. Det kommer an på praktiske ting. Men jeg ser to muligheder: planlægge en hos mig selv, eller prøve at lave en på Fastaval. Fordelen ved Fastaval er både, at mange af mine rollespilsvenner er samlet der, så jeg skal ikke lokke dem til Horsens eller selv tage til dem, desuden, og det er næsten mere vigtigt for mig: så er jeg så og sige varm. Det er lang tid siden, jeg har spillet rollespil, og er nok lidt rusten. Men jeg ved, at på Fastaval så er jeg ret hurtigt oppe og køre igen, det vel måske give et bedre resultat end at spille kold inden.

Men ulempen ved Fastaval er at det faktisk kan være svært at finde tid til det, både for mig selv og andre, endelig så er der næsten for lang tid til Fastaval. Men jeg må lægge hovedet i blød og tænke over det.

Er der iøvrigt nogle der ude, som kunne tænke sig at være testspiller på en meget rå udgave af Bamsers Mod?

Bamsers mod – scenarieide

Eller Bamsebrigaden, eller Unavngivet bamseprojekt

Siden jeg så det billede, har jeg haft lyst til at skrive scenariet til det. Samtidig har jeg i et stykke tid, haft lyst til at vende tilbage til brugen af rekvisitter, som jo virkede utroligt godt i Ønskeøen. Det tænker jeg kan kombineres i et scenarie.

Spillerne spiller et barns ynglingsbamser eller -legetøj. Om det skal begrænses til sovedyr eller om alt legetøj må være med, har jeg ikke besluttet mig for endnu.

Spillernes roller skal tage udgangspunkt i spillerens egen ynglingsbamse/legetøj. Som de gerne helst skal have med, selvfølgelig. Rollerne bliver fyldud typer, det vil sige, at spillerne svarer på spørgsmål om deres bamse, og disse svar bliver til rollen. Noget alla: hvad var dit ynglingssovedyrs stærkeste side, hvad var dets svageste, og hvad var du mest bange for som barn osv.

Spillernes opgave er selvfølgelig at beskytte barnet Jacob mod nattens monstre, (ja han hedder Jacob i en hyldes til Peter Plys.) Jeg så gerne, at der er en sammenhæng mellem de monstre som angriber Jacobs drømme og de problemer barnet har i virkeligheden.

Men jeg er meget i tvivl om hvilken retning jeg skal tage udfordringerne i. Oprindelig havde jeg en ide om, at Jacob faktisk er døende, og bamsernes opgaver gik fra at beskytte ham mod monstre, til at hjælp Jacob og hans familie med at gå hans død i møde.

Jeg ser noget meget smukt, i stakkels små bamser pludselig skal arbejde med at trøste ikke kun et barn, men også barnets mor og far. Men en anden mulighed, er at de ydre problemer er familien selv. Moren drikker, faren er voldelig og storebroeren er med i en bande osv. Bamsernes opgave er så at beskytte Jacob mod resten af familien, og måske prøve at hjælpe resten af familien ud af deres problemer.

Endelig er det også muligt at forene de to ideer, således, at de problemer, som de andre i familien kæmper med, måske netop kommer fra Jacobs dødelige sygdom. Det kan man sagtens se lade sig gøre, i hvertfald morens druk og en brors sociale problemer.

Hvad synes I bedst om? Og hvorfor?

Men hvordan hjælper en bamse en voksen? Altså man kan sagtens forestille sig scener hvor bamserne slås mod fantasiens monstre. Men jeg kunne også godt tænke mig, at de håndterede de virkelige problemer.

Jeg har en ide, om at lave nogle drømmeagtige scener, hvor bamserne faktisk går i dialog med den sovende voksnes bekymringer, problemer og frygt. Men ved ikke, om det ville fungere. Iøvrigt regner jeg med, at hver spiller ud over sin bamse, også får ansvar for at spille et medlem af familien, og GM skal spille Jacob, når det er nødvendigt.

Endelig har jeg en ide om at bruge lys og mørke som virkemiddel. Dette handler om nattens drømme og mareridt, så det giver mening. Noget med stearinlys, og lommelygter. Og bruge lys til at vise, hvem der er i fokus. Men det er endnu ret løst.

Men hvad synes I, og hvilke andre scenarier har gjort noget ligende, fordi det er der givetvis. Jeg kan kun komme på Simon Stens “Monstre” og mit eget “Ønskeøen”

Roadkill 2112 – Et pitch til et grindnight scenarie?

I et udbombet postapokalyptisk Aalborg gør en broget skarre deres monstrøse køretøjer klar til Roadkill 2112.

Turen går gennem det zombie og mutant inficerede Jylland. Der findes kun en vinder, resten vil ende som roadkills langs den øde jyskemotorvej.

Vinderen vil derimod vinde evig hæder og adgang til det forjættede Fyn, det sidste sted i verden, der er uberørt af Ødelæggelsen.

For tilskuerne i det sikrer og rige Fyn er det god underholdning, som de følger med i via livefeeds i bilerne og via TV2s panserede nyhedscopter, der følger løbet tæt.

For deltagerne er det et sidste desperat forsøg, på at vinde adgang til et bedre liv på den anden side af Lillbælt.

Men det er der ikke tid til at tænke på, forude venter den farligste motorvejsstrækning i verden, og klar holder de mindst lige så farlige køretøjer, alt fra ombyggede traktore med Gatlingguns til mejetærskere så pumpet de kan hakke sig legende let gennem kød og jern.

Hjertet hamre mens lyst skifter fra rødt til gul til…

Bare en ide der pludselig dukkede op, og jeg fik lyst til at dele med jer. God jul…

Lady og Dolly

Dette er endnu et indlæg, hvor jeg fundere videre over et scenarie bygget på Dolly Partons sange. Utroligt så mange indlæg til et scenarie, som jeg ikke engang ved, om jeg nogen sinde laver, men det er sjovt at tænke over. Dette indlæg er skrevet før jeg lagde det forrige indlæg online, og tager derfor ikke helt højde for den debat det indlæg affødte.

Denne gang tager jeg udgangspunkt i de sidste tanker fra forrige indlæg. Hvor jeg kom frem til, at historien kunne have tre perioder, hvor spillederstilen skiftede for at understrege, det der skete i historien på dette tidspunkt.

Første halvdel skulle vise, hvordan Manden dominerede de fire kvinders liv. Ikke med tvang eller vold, men fordi de elsker ham, og ikke kan gøre sig fri, af deres afhængighed af ham.

I SystemPerfekt, opdagede jeg, hvor lidt der skulle til, før man kan få sine spillere indoktrineret til et bestemt handlindmønster. Og jeg kan se at Lady og Otto gør noget af det samme. I en samtale med Oliver blev Lady og Otto beskrevet som tvangsfeelgood. Altså du bliver tvunget til at skabe en positiv historie, selvom vi instinktivt vil skabe konflikter.

Grebet i Lady og Otto er, at GM klipper scenen og går over til de to andre spillere, så snart nogen spiller negativt eller lægger op til en konflikt. De beretninger jeg har hørt om Lady og Otto viser også, at nogle spillere fangede dette og “lærte” at skabe positive historier.

Jeg tænker, om man i første del, af Dollyvill (scenariet har endnu ikke noget navn, så lad os kalde det Dollyvill) kunne bruge et ligende begreb til at vise spillerne, hvor underkuede de er af dem selv. Der kunne således være en række faste korte scener, som inkludere en spiller og GM (som så spiller Manden). Hver gang spilleren prøver at sige Manden imod eller lægge op til en konflikt, klipper GM, måske ligefrem er så ond, at beskrive, hvad scenen sluttede med (selvfølgelig at Manden får ret). Og går videre til næste scene, med en anden kvinde. Kort sagt, hvis du vil have mere spiltid, så har du bare at rette dig ind, og give Manden ret. Dette fortsætter ind til alle spillere har givet op, og lader Manden bestemme over dem. Først der kan anden halvdel gå igang.

Måske vil det påvirke spillernes spilstil, så det faktisk er en udfordring at opleve Mandens kontrol forsvinde. Men der er også en risiko for, at det har den modsatte effekt, og at spillerne uden problem bryder med undertrykkelsen og bliver frie. Så udfordringen er faktisk, at spilteknisk vise, at det er svært for kvinderne at komme over Mandens død.

Mouse Guard Sonetring

Der er kommet en del gode kommentarer på min Stå i stampe post, hvilket jo altid er godt for den generelle livsglæde. En af dem er Johs’ Mouse Guard udfordring, som jeg nu opgradere til en seperat post, så den kan få den plads den fortjener. Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke har besluttet mig for at gøre det endnu, men det er noget jeg overvejer. Derfor denne post til at muse lidt over det, og opfordre jer, til at komme med jeres input. Men først giver jeg ordet til Johs (direkte citeret fra hans kommentarer):

Først skrev Johs ret løst:

“Men jeg tænker du måske skulle lave et opera-projekt a la Thomas Munkholts. Thomas skrev 7 warhammerscenarier i løbet af 7 måneder. Hvert scenarie måtte ikke tag mere end en uge at skrive. De havde også et max antal tegn (måske 8 sider). Han tog udgangspunkt i forskellige guder fra Warhammerverden og emneord. Det endte med nogle måske lidt ufærdige, men megaseje ideer. De var inspirationen for min idé til Imperie-samlingen.
Måske skulle du lave 7 Mouse Guard scenarier a la dem i grundbogen? Det ville være anderledes end det du normalt skriver.”

Som svar på mit svar, kom manden så med denne uddybning:

“Mouse Guard:

Jeg har tænkt mere over det. Det jeg ville gøre var at skrive fem scenarier (og skrive dem helt ligesom scenarierne fra grundbogen og de tre ekstra i boxen) i en scenarie-krans. En scenariering er lidt ligesom en sonet-krans (og læs Sommerfugledalen af Inger Christensen).

I hvert scenarie er der fire spilpersoner. En spilperson fra scenarie 1, er også spilperson i scenarie 2. En anden spilperson fra scenarie 2 er også spilperson i scenarie 3. osv.

Fx:
Scenarie 1 har spilpersonerne: BO, jens, peter og JON.
Scenarie 2: JON, geo, ørum og FRANK.
Scenarie 3: FRANK, trine, mette og JETTE.
Scenarie 4: JETTE, søren, thomas og BO (som så er med i scenarie 1).

Også er der det femte mesterscenarie (ligesom mestersonetten) med spilpersonerne: BO, JON, FRANK og JETTE.

Scenarierne kan være forskudt i tid og sted. De må gerne være meget forskudt – fx både et scenarie med JON som meget ung og to med ham som meget gammel.

Inspirationenskilder (femdelinger hvor man du kan bruge et til hvert scenarie):

Elementerne: Jord, Vand, Luft, Jord og Æter

De fem søjler i Islam: (Tro)bekendelsen, Bønnen, Almissen,
Fasten og Pilgrimsfærden.

Årstiderne: Forår, Sommer, Efterår, Vinter og Forår (igen).

Femkamp (sport, kvindernes): Hækkeløb, Kuglestød, Højdespring, Længdespring, Løb.

Erkendelsesområder: Religion, Filosofi, Videnskab, Politik og Kærlighed.

Find selv på flere.”

Se det er jo svært at stå for. Og jeg kan ikke lade være med, at begynde at se historier og muligheder i det. Det er nogle fede rammer og benspænd, og hvis man vælger det rigtige tema, kunne der komme noget sjovt ud af det, om ikke andet for mig i hvertfald.

Jeg tænkte oprindelig også selv på årstiderne, men synes faktisk, at det næsten var for let, da det er så central en del af Mouse Guard verdenen. Selv tænkte jeg på de syv dødssynder, men igen de er efterhånden brugt før. Men De fem søjler i Islam, den så jeg ikke komme, og hvad benspænd angår, så er det fandeme en udfordring. Jeg kan umiddelbart se historie mulighederne i Fasten, Almissen og især Pilgrimsfærden, men de andre bliver svære, nej vendt, jeg kan faktisk også se en mulighed i Trosbekendelsen. Humm det kunne være sjovt, fordi det ikke er set før, det er en pudsig og skæv tanke at kombinere Islam og Mouse Guard, og den slags kan jeg ikke stå for.

Men intet er sat i sten, det er ikke engang sikkert, at jeg gør det. Men nu vil jeg ligge og brygge lidt på det. Men I må meget gerne komme med foreslag: hvilket andre temaer kunne man finde, gerne nogle med fem elementer i. Endelig andre benspænd og tanker om projektet er velkomment.

Dolly Parton scenarie?

Min besættelse af rollespil om almindelige mennesker fortsætter åbenbart endnu. Denne gang er ideen næsten Bækgårdsk:

Min kæreste er Dolly Parton fan, og som det er med den slags ting, så smitter det lidt af. Og jeg må jo indrømme, at er der noget kvinden kan, er det at skrive gode karakterer. Især på på Albummet Backwoods Barbie er der en række gode roller, sådan rent følelsesporno set, hvis altså man tillader sig selv et øjeblik at glemme, det man ved, om den der synger.

“Made of Stone”
Er historien om en kvinde der ved, at hendes mand er hende utro, og hun håber og håber at han en dag vil indse, hvor ondt det gør på hende, og bare komme hjem til hende. Hendes veninder spørger, jamen hvorfor går du ikke fra ham, hvor til kvinden kun kan svare, at hun elsker ham for meget.

“Cologne”
Er en af mine ynglings, fordi den er et ret anderledes take på utro mand genren, da det denne gang er elskerindens klagesang. Om hvad hun må opgive, for at være sammen med den mand hun elsker, som uheldigvis er gift. I rollespilssammenhæng, kunne de to sange sagtens hænge sammen i en historie.

“Backwoods Barbie”
Endelig er der titel sangen, som egenlig handler om Dolly selv, men man skal ikke omtænke ret meget, før det handler om den lokale popdulle fra en jysk provins by, der bare gerne vil fortælle, at der er mere end den poppede facade.

Derudover indeholder albummet en række gode sange, der giver scener, biroller og ideer til gode historie og mere dybde på rollerne. Så som “I Will Forever Hate Roses” der er en flot sang om at blive forladt.

Jeg overvejer om, man engang ude i fremtiden skulle bygge et scenarie om kvinder op omkring det album, det kunne være sjovt at arbejde med.

Men indtil videre er denne ide arkiveret under læse ideer og tanker, som så mange andre. Men derfor er det nu altid sjovt at spekulere over rollespilsmuligheder i ting der ikke lige frem skriger rollespil, så som Dolly Partons sangtekster.

Hvilket scenarie skal jeg skrive? III

Altid en populær leg, og nu vi nærmer os starten på årets scenariesæson, kunne det være en god anledning til, at få gang i blokken, som har ligget ret stiller sommeren over. I år er der faktisk alvor bag, da jeg har to ideer, og jeg ved virkelig ikke hvilken af de to, jeg vil kaste mig over. Mest af alt har jeg lyst til at skrive begge, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det vil være en dårlig ide. Så pro og cons og andre tanker til de to ideer, vil være usædvanligt velkomment. De to ideer er:

Stille Stunder
Som fortalt om før, tre scenariedigte, der hverisær fortæller sin korte, simple men rørende historie. Der skal være fokus på underspillede følelser, kort sagt bittersødt hverdagsdrama, som kun danske film fra 2000 tallet kan. Hvad de enkelte historier vil handle om, kan du læse her.

Pros:
* Det ene har allerede vist sin værdi, ved at vinde Ladyen på Fastaval.
De bliver ret korte, fordi det er rollespilsdigte, så derfor vil skrive arbejdet være overkommeligt.
*Jeg er allerede solgt på de tre historier, og plask forelskede i rollerne der er med.
*Der er nedskrevne roller, hvilket jeg har fået ordre på at lave til mit næste scenarie af en vis hr. Kristoffer. (Hvorfor jeg så oven i købet er enig med ham, skriver jeg måske om senere.)
*Der er ingen spilleder, (eller rettere man skiftes til det) sp ingen kamp om at skaffe spilledere nok.

Cons:
*De bliver ret korte, derfor vil redigerings- ududvælgelsesarbejde blive svært og tidskrævende.
*Der er nogle praktiske problemer med holdfordeling, når man har et scenarie med kun tre spillere, som skiftes til at være spilleder.
*Er scenariedigte overhoved interessante at spille?
*Er de korte historier, jeg er kommet på, overhoved interessante?

Rødfrakkerne – Post’n ska sgu fandme u’
Et hverdagsaktiondrama, højstssanssynligt i fusionsuniverset, måske en uofficiel to’er til Kristians “Brabrand”, da jeg også regner med at lade scenen være Århus. Det skal være et ret traditionelt scenarie, med plot, bundet forløb og dam dam daaaaa: en spilleder.

Spillerne er fire ganske normale postbude, tæt knyttet sammen af forskellige grunde, to er barndoms venner, en er gift til den andens kones søster, og endelig er en af dem kæreste med en af de andres datter.

Der er to ting der, i mit hoved, adskiller scenariet fra normale Fastaval scenarier: 1. Spillerne spiller normale mennesker. Altså helt normale, på grænsen til kedelige. ingen overgreb, ingen krigere, ingen med skeletter eller våben i skabet. 2. De er alle sammen gode venner, altså ingen interne konflikter. Det er spillerene sammen mod scenariet, og de skal samarbejde frem for at stikke hinanden i rykken.

Den første foreskel, vil jeg gøre fordi, jeg vil udsætter rollerne for nogle ret vilde ting, og det virker bare stærkere hvis man er helt normal. Som spiller kan man altså ikke gemme sig bag, at ens rolle er enten ond, følelseskold eller ligende som vi tit ser, seneste i denne blogpost. Vil de gøre noget vildt eller ondt, så er det altså hårdt, fordi vi har med almindelige mennesker i unormale situationer at gøre.

Den anden grund er fordi, jeg altid har været træt af internestridigheder. Og sidste Fastaval var der vildt meget af det. Der blev dolket i ryggen i snart alle scenarier, det hænger mig langt ud af halsen. Så her skal spillerne arbejde sammen, OG deres roller ligger op til det. Kort sagt regner jeg med at bygge det sådan, at man kan ikke overleve dette scenarie, hvis ikke man holder sammen. Det bliver klassisk spillerne mod scenariet, men spillerne SAMMEN mod scenariet.

Jeg regner med at skrive mere om scenariet, på et senere tidspunkt. Men ikke meget, fordi der faktisk er hemmeligheder i det, uhhhhh!

Pros:
*Det er ret traditionelt, og det har jeg ikke leget med siden Shadyvill, og det kunne være sjovt, at arbejde med igen, efter så mange eksperimenter.
*Det vil give mig mulighed for at udvikle og bruge de værktøjer jeg snakker om her.
*Det er, synes jeg, en god solid historie, som vil tale til mange deltagere. Der kommer aktion, og man får lov til at være sej, selvom man spiller normal. Jeg ser det lidt som Die Hard (kun den første) i Danmark.
*Det er den type scenarie, som folk plejer at efterspørger flere af.
*Det er meget anderledes end det jeg har skrevet de sidste par år, og derfor nok en god udfordring.

Cons:
*Det er traditionelt, og kan jeg stadig det?
*Der er en spilleder, så jeg skal med ind i kampen om at skaffe dem, og jeg har ikke brugt mit netværk til det i mange år.
*Der er en spilleder, så jeg skal også skrive til denne.
*Det kommer til at kræve meget mere tekst, end jeg er vandt til, og mange flere ting skal beskrives, end jeg er vandt til.

Stille stunder – tre digte fra Danmark

Alle andre skriver om kommende scenarier, så den vogn vil jeg med på. Desuden kan jeg udnytte lejligheden til at berolige Martins bekymrede hjerte, han er mere stresset over en spiller en spilleder ideen end Tim og Sigrid er.

Kære Aisha bliver nu, som jeg havde overvejet et ud af ind til videre tre digte. Jeg har opdaget, at når jeg får en ide, så er det smukt og let for mig at formidle det som et digt. Jeg er meget tiltrukket en den simpelhed rollespilsdigte kræver. Det er nok min minimalistiske stil, der passer godt ind der. Desuden har jeg besluttet mig for at gøre digtene spillederløst. Der er så tre spillere, og hver spiller for spillederansvaret for et digt, så ikke helt spillederløst, men så meget, at der ikke skal udpeges en spilleder på forhånd. Digtene er så korte og simple at, det kan man sagtens køre efter en gennemlæsning.

Kære Aisha
Så ud over et digt om Aisha, der venter på svar på sin ansøgning om et eller andet ophold i Danmark, ved endnu ikke hvilket, det er ikke engang sikkert jeg vil præcisere det. Følelsen er vigtigere end den konkrete virkelighed. I tre personers udgaven er en spiller Aisha, en er spilleder og denne og den anden spiller de forskellige biroller, der er i de enkelte telefonopkald. Nå men ud over hende kommer der:

Farvel Thomas
En ung mand ligger for døden i en hospitalsseng, han mindes sine kærlighedsforhold med bittersød lykke, scenariet slutter når Thomas udånder. Spillederen er Thomas og han sætter scenerne, de to andre spiller skiftevis Thomas i mindet og den Thomas er sammen med i mindet. Jeg overvejer lidt at smide noget jeep teknik indover. De er glade for at bruge kærtegn af den andens arm, som en måde at signalere, uden at snakke. Jeg tænker, det kunne være sjovt, hvis de to der spiller minderne, rør den døende Thomas og ikke hinanden, men ved ikke helt om det vil virke.

En dag på bænken
Dette bliver det første scenarie, og bliver også en slags udvidet opvarmning, det kommer til at består af små korte historier, om dem, der sidder på bænken. Lige nu overvejer jeg disse historier: børn der leger, at bænken er alt muligt fantastisk, tre fremmede, der ignorere hinanden og alligevel prøver, at gætte, hvem de andre er, en gammel mand, der fortæller duerne om hans afdøde kone, alkoholikeren, der brokker sig over hans skæbne, den enlige mor, der pusler med sit barn, og fortæller det alle de drømme, håb og bekymringer, hun har om barnets fremtid.

Trilogien skal hedde Stille Stunder (en titel der er svær at gøre god på engelsk desværre) og skal ikke være noget voldsomt og råbende, men en blid og rolig oplevelse af langsomt og normalt spil. Jeg er utroligt glad for mine ideer, og derfor har jeg meget lidt lyst til at lade dem falme i offentlighedens lys. Men desværre netop derfor skal I andre se dem, det kan være, I kan se alle de fejl, jeg ikke ser, og ses det skal de, desværre.

Så hvad synes I?