Mere om køn: den neutrale rolle

Jeg med læste interesse denne artikel omkring kvindelige roller i online spillet World of Warcraft (wow) (I har måske hørt om det). Skribentens problem, er et som jeg også er stødt på i den danske scenarie tradition: at mange af de kvindelige personers vigtigste karaktertræk er at de er kvinde. At de bruger meget tid på, at tænke over at være kvinde, ofte i forhold til mænd, og ikke er en helstøbt karakter, et menneske.

Det fik mig til at tænke på følgende: alle fiktive roller kan, som regel, defineres ud fra et sæt ret simple attributter. En række ting som er vigtige for deres funtkion i det pågældende narrativ.

For mange kvindelige fiktive personer betyder det deres køn, simpelthen fordi forfatteren skulle bruge en kvinde. Og når det er argumentet for at skabe en karakter, så vil det blive en af de dominerende aspekter af denne rolle. Når helten skal bruge en til at redde og forelske sig i, så vil denne karakters mest definerende aspekt ofte være, at denne er af det køn, som helten foretrækker.

Men det gælder ikke kun køn, også ting som race og seksualitet. Det er meget sjældent at der optræder en sort eller homoseksuel i en fortælling, uden at dette på en eller anden måde har et formål i fortællingen. Og derfor, fordi det så at sige er en del af dennes eksistensberettigelse, vil det fylde en del i dennes rollesbeskrivelse. Også selv om de fleste in real life homoseksuelle, sorte og kvinder næppe bruger det meste af deres tid på at funderer over, snakke om, arbejde med deres køn, race eller seksualitet.

Som sagt har alle roller en række få aspekter, og rigtigt ofte vil dette overhoved ikke have noget at gøre med deres køn, race eller seksualitet. Ofte er disse tre ting ligegyldigt i det pågældende narrativ. Det har ingen funktion i fortællingen, og derfor vil det ikke blive nævnt.

Men når det er tilfældet i visuelle historier, så som tegneserier eller film og tv, så er disse roller hvor køn, rave og seksualitet er underordnet rigtigt ofte hvide, heteroseksuelle mænd. Hvorfor? jeg ved det ikke, men det er bare blevet den neutrale rolle. Det sker selvfølgelig, at en rolle er andet end en hvid, heteroseksuel mand, uden at det betyder noget, men det hører til sjældenhederne, og er ofte et bevidst valg fra forfatterens side, netop for at modarbejde den typiske neutrale rolle.

Fordi, hvis man giver en central rolle sådan et aspekt, vil vi forvente, at det spiller en rolle. Jeg gør det selv, og jeg hader, når jeg tager mig selv i det, men elsker så værket så meget mere, fordi det netop brød med ens forventninger. Det er som Chekovs gun, hvis det nævnes, forventer vi, at det har et formål i fortællingen.

Engelsk tv og film er kendt for det, man kalder den engelske farveblindhed. Hvor de bevidst ikke tænker over en rolles farve, men blot giver den, uden at tænke over det. Dette viser selvfølgelig en vis bevidsthed over det, men det er stadig interessant. For eksempel er en af bipersonerne i Harry Potter filmene sort, selvom det ikke nævnes med et ord, at han er det i bøgerne. Og hvad så, der står heller ikke at han er hvid, så hvorfor ikke? Harry him self, kunne sådan set også være sort, eller indisk uden at bryde med det der står i bøgerne. Det ville være kontroversielt, men hvorfor? Fordi hvis ikke andet er nævnt antager vi, at rollen er en hvid heteroseksuel mand (HHM).

Og hvad betyder det så for rollespil? Jo det giver en del af forklaringen for, hvorfor der så oftes klages over de kvindelige roller i scenarier. Klagen lyder nemlig: det vigtigste i min rolle var, at hun var en kvinde. Ja fordi det er en af rollens definerende aspekter.

Vi bør blive bedre til at spotte neutrale roller, og give dem nogle andre aspekter end HHM. Hvorfor? fordi det er den eneste måde, at begynde at lave interessante kvindelige, etniske og roller med en anden seksualitet end HHM. Okay ikke den eneste, men det kunne være interessant at arbejde med. Jeg ved at det er netop det, som Oliver vil i sit genderbender scenarie, og jeg ser frem til det.

Jeg personligt blev tvunget til at se mig selv i øjnene ret hårdt her den anden dag, da jeg spurgte mig selv: hvorfor er det døende barn i mit kommende scenarie Bamsers Mod egenlig en dreng og ikke en pige? Og jeg havde faktisk svært ved at komme på et svar. Kunne det ikke lige så godt være en pige? Min gut siger nej, men jeg ved ikke hvorfor. Hvad vil det ændre? Så hjælp mig med at svare på det, eller fortæl mig, at det sagtens kan være en lille døende pige bamserne skal hjælpe. Eller skal kønnet være op til GM?

11 tanker om "Mere om køn: den neutrale rolle"

  1. lundse80

    Kvinder, især yngre kvinder, og i særdeleshed pigebørn, er traditionelt set ofre. Jeg kan godt lide din Chekov-reference – det rammer på hovedet på sømmet; hvorfor er han sort, skal vi til at sammenligne Muggle-racisme med den racisme vi ellers kender?
    Gør du dit syge barn til en pige, regner vi med at det skal handle om hvor synd det er, eller hendes stolte barnetro (“I en seng på hospitalet…”). Fordi det er det mønster vi er vant til. Det er jeg ikke tilfreds med personligt – det er en del af kønsdiskriminering/racisme/etc at vi har de her grundantagelser, og jeg kan ikke sige mig fri.

    Det er fedt hvis du kan bryde med traditionen, og jeg tror ikke dit scenarie går i stykker af det – det vil ikke forstyrre, på samme måde som andre “uventede” karaktertræk kunne distrahere i andre spil. Det giver ikke nogen stor “Chekovs lillepige” som vi forventer skal tude – det havde det nok gjort for 50-100 år siden… Men det er heller ikke nogen katastrofe hvis det er en dreng. Måske skal barnet være samme køn som spilleder?

    Eller:
    Rul d20 ved spilstart:
    1-10 – Klassisk bleg-dansker
    11-16 – Andengenerations indvandrer fra mellemøstligt land
    17-18 – Adoptivbarn fra Indien
    19-20 – Adoptivbarn fra Afrika.
    Lige tal, pige – ulige tal, dreng.

    (Jeg er udemærket klar over problemerne med min tabel, gad ikke checke danmarks statistik, men synes da det ville være fedt med en App der checkede – udfra et årstal og land måske – og “rullede en terning” til vores NPC’er. Måske gav et navn med…).

    Svar
    1. Simon James Pettitt

      Haha!
      Jeg kan rigtigt godt lide din tabel, jeg ville næppe bruge den, men ideen om på den måde at randomiser ens roller er interessant.

      Men du har ret, så snart man snakker om børn, så betyder nok især køn noget mindre. Netop fordi det uskyldige barn endnu er kønsløs så at sige.

      Jeg kunne faktisk godt finde på, at lade kønnet være det samme som GM, det er faktisk en god ide.

      Svar
  2. Tore Vange

    Interessant tabel 🙂
    Helt personligt vil jeg sige at døende børn rammer hårdt, men er det en pige rammer det endnu hårdere. Måske fordi jeg selv har en lille datter.

    Jeg synes dog at hele kønsdebatten er mærkelig. Det er som om pigerne ikke har opdaget at drengerollerne er præcis ligeså stereotype som pigerollerne, men begge parter er jo koncentrerede om deres eget køn. Vi mænd tager det bare ikke så skide højtideligt at vores karakter er Rambo eller landsbytossen i forklædning. Vi er vant til det.

    Svar
    1. Simon James Pettitt

      Jeg ville mere formulere det, at der er (næsten) lige så mange mandlige roller, som kun eksistere i form af deres køn.

      Problemet opstår i det at der er roller, hvis køn ikke er vigtigt, så vil det ni ud af ti gange være en mandlig rolle.

      Og fordi roller, som ikke er defineret af deres køn, har en tendens til at være lidt mere dybe og interessante så vil det give flere interessante mandlige roller.

      Tror jeg

      Svar
    2. lundse80

      Hm… Jeg er da helt enig i, at der findes sterotype manderoller (og mener i øvrigt også at der, simpelthen fordi der er en stereotyp kvindeligt, med nødvendighed også er en grundforestilling om hvordan mænd skal være, som også kan være problematisk).

      Men jeg synes ikke “og så er han mand” er noget træk ved en rolle, som ligesom adskiller ham i en gruppe, eller bliver brugt som tilstrækkeligt. I en film eller standard spion/krigs/superhelt/nævn-selv-flere-scenarie adskilles roller typisk i med ting some “loner”, psykopat/den onde, nørden/tech-fyren, ham den sorte/asiaten, og “kvinden”. Der findes ikke token-mand-roller, så nej, jeg synes ikke manderoller er lige så stereotype som kvinderoller, bredt set.

      Svar
    3. Oliver Nøglebæk

      Problemet med tynde og stereotype roller er værre for kvinderollerne, fordi de mandlige udgaver alle er tynde eller stereotype *over en funktion.* Min rolle som computernørden er tynd, men jeg har en opgave i spillet der er noget værd. Hvis den derimod er tynd pga køn, ja så har jeg ikke en gang en reel funktion i spillet, ud over hvilken social rolle forfatteren nu tror er universel for kvinder.

      Og så er jeg i øvrigt enig med Lundse omkring barnekønnet “kvinder og børn først” har været et motto for alle rigtige helte siden tidernes morgen og derfor er et pigebarn ekstra klassisk som fridge stuffing, eller hvad du nu vil med det. Personligt ville jeg sige at hvis du vil have mest punch, har barnet det køn der gør mest ondt på spillederen.

      Svar
      1. Simon James Pettitt

        Ah god måde at side det på, tak. Forstår ikke helt din pointe med kvinder og helte, gør det det bedre eller værre at det er en pige?

        Og endelig: det var dog en grum tanke: “Kære GM barnet skal have sammen køn som dit eget, hvis du har et, muh har har haaaaaaaar”

        Svar
  3. Asbjørn Olsen

    Jeg tror det er ret simpelt at undgå de flade og kedelige roller. Mit råd er; elsk dine karakterer af hele dit hjerte. Så længe man huske kærligheden til karaktererne, så tror jeg resten kommer af sig selv. Man skaber nok helt automatisk plads til dem i scenariet, og man giver dem nok helt automatisk de detaljer der gør dem menneskelige og nærværende.

    Svar
    1. Simon James Pettitt

      Og det er et godt råd. Jeg kunne egenlig godt tænke mig lidt flere roller i mine scenarier. Men jeg tilføjer aldrig flere, end jeg kan komme på gode ideer til.

      Svar
  4. Pingback: Fastaval 2013 – Lørdag aften | Simons scenarie sludder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *