Projekt Særimner – Stille stunder en ensemble historie eller tre små historier?

Jeg vil også prøve at komme igennem nåleøjet og bidrage til Bifrosts projekt Særimner (ps, hvad er det med rollespilsforeninger og nordisk mytologi?)

Jeg kunne tænke mig at bruge mit scenarie Kære Aisha fra scenarieskrivningskonkurrencen 2011 som jeg sidenhen udviklede til ideen Stille stunder – tre rollespilsdigte, uden den store sammenknytning end at de alle tre kørte på en slags melankolsk stille spilstil med ret tunge emner, men i sig selv smukke.

Ideen var oprindeligt at man var tre spillere, hvor man skiftede til at være en slags GM. Så hver spiller havde ansvar for en af de tre digte. Henholdsvis et om dagen på en tilfældig bænk, historien om Aisha, som venter på svar på sin ansøgning om permanent opholdstilladelse og endelig historien om Thomas, som ligger for døden, og mindes hans kærlighedsforhold gennem livet.

Det ville ende på en længde, der ca var et novellescenarie, og derfor perfekt til Projekt Særimner. Men en ny tanke har slået mig. Man kunne faktisk skrive de tre historier sammen til et kort ensemble scenarie, hvor de tre væver sig ud og ind af hinanden.

Ideen er at Aisha er sygeplejerske for Thomas og man på skift følger hendes liv og Thomases sidste timer. Og scenerne mellem dem er så adskildt af små mikro scener i samme tema, der foregår på den, lad os sige busbænk Aisha venter på bussen på. Det tror jeg kunne give en bedre sammenhæng, og et eller andet sted en smuk historie.

Men hvad synes I? Tre separate historier eller tre historier som væver sig ud og ind af hinanden?

En tanke om "Projekt Særimner – Stille stunder en ensemble historie eller tre små historier?"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *